Akkurat som Michael Bay sidste år producerede genindspilningen af “The Texas Chainsaw Massacre”, vil han også stå bag en ny version af “The Amityville Horror” (“Huset Som Gud Glemte”) fra 1979. Filmen instrueres af debutanten Andrew Douglas, der ligesom Bay har en baggrund som reklamefilms-instruktør.
“The Amityville Horror” handler om det nygifte par George og Kathy Lutz, som netop har købt deres drømmehus. Parret ser stort på advarslerne om, at huset skulle have en makaber fortid – lige indtil en serie af bizarre hændelser forekommer.
Filmen fra 1979 er baseret på bogen “The Amityville Horror – A True Story”. Både bog og film blev solgt under påskud af at være “baseret på virkelige hændelser” – hvilket viste sig at være et stort fupnummer. Det har dog ikke afholdt huset som Gud glemte fra at få 8 efterfølgere.
Den nye version af “The Amityville Horror” forventes at få premiere i 2005.
#1 DarkLight 20 år siden
#2 davenport 20 år siden
#3 ks 20 år siden
#4 filmz-sno 20 år siden
When there is no more room in hell, the dead will walk the earth!
#5 Metallan 20 år siden