Coming Soon havde for nyligt et interview med Richard Donner i anledning af hans nyeste film, “16 Blocks” med Bruce Willis. Ved den lejlighed havde Donner dog også tid til at komme nærmere ind på både den kommende omklippede udgave af “Superman II” og Bryan Singers “Superman Returns”.

Richard Donner fik oprindeligt aldrig mulighed for at færdiggøre arbejdet med “Superman II”, før han blev fjernet fra projektet af producerne, og erstattet af Richard Lester.

Nu har Warner Bros. imidlertid valgt at lade Donner klippe sin egen version af filmen, og han fortæller om dette projekt: ”Der er en ung filmklipper ved navn Michael Thau, som sagde til mig, at ‘hvis du går online, [vil du se at] alle ønsker at se din 2’er’, så han gik til Warner Bros., og de var enige med ham. De tog alle negativerne over fra England, men over halvdelen er væk. Der er store scener der mangler, men han kørte det hele igennem, og han omklipper det og sætter det sammen. Han spurgte efter mit input og jeg giver ham det, men det var længe siden, og jeg ville sikkert gøre det anderledes i dag. Jeg forsøger at opfordre ham til at gøre det på egen hånd, for han ser det som jeg måske så det dengang.”

Donner fortæller desuden at han er glad over Bryan Singers intentioner om at den nye film skal ses som en fortsættelse til Donners to første film. Donner siger: ”Bryan Singer instruerede ‘X-Men’ for min kone [Laura Schuler Donner], og Bryan og de to forfattere, Dan og Mike, sad under optagelserne til ‘X-Men’ i deres trailer hver gang der var en pause, og de ville så sidde og se ‘Superman.’ De kunne huske ting jeg ikke engang kan huske! De tre er fantastiske, skøre knægte … Så ringede Bryan til mig en dag og sagde, ‘De tilbød mig ‘Superman’ og dette er hvad jeg har ønsket hele mit liv.’ Han er perfekt til det, fordi han er følelsesmæssigt tilknyttet til det, som de to forfattere. De ville have mig til at se materialet, men det ønsker jeg ikke. Jeg vil se filmen. Hvis det er [en fortsættelse til mine film], vil det glæde mig at se dem få succes med den.”



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 loki 18 år siden

Tom Welling som Superman! ( På under 3 uger har jeg netop tæsket mig igennem alle Smallville afsnit så min holdning er måske lidt farvet...)
www.peakoil.dk
Gravatar

#2 filmz-Bluhm 18 år siden

Jeg er ked af det venner, men der er altså noget i har misforstået. Det er jo netop IKKE Donners version vi nu får at se, men derimod Thaus - ganske vist med donners velsignelse - men Donner er ikke involveret i den nyklippede version!
Gravatar

#3 erikjust 18 år siden

ohhh træd MEGET forsigtig, de to første superman film er legender og de kan nemt komme til at ødelægge filmen fuldstændig.

Skriv ny kommentar: