Robert Carlyle fra bl.a. “Trainspotting”, “28 uger senere” og “Det’ bare mænd” skal spille hovedrollen i Sci Fi Channels nye serie “Stargate Universe”, der bygger videre på det populære univers om rejserne gennem stjerneporten.

“Stargate Universe”, der også kaldes “SGU”, er den tredje serie i “Stargate”-franchisen, der blev baseret på Roland Emmerichs filmsucces fra 1994.

Skaberne bag de to andre serier, “Stargate SG-1” og “Stargate Atlantis”, Brad Wright og Robert Cooper, skal også skrive den nye serie, hvor de desuden vil fungere som executive producere.

Sci Fi Channel forventes at give den MGM-producerede “SGU” 20 afsnit i første omgang. Produktionen på projektet går i gang i Vancouver til februar med en forventet premiere til sommer med et to timer lang premiereafsnit.

Serien, der beskrives som mørkere og mere dyster end sine forgængere, følger en gruppe soldater, videnskabsfolk og civile, der må forsøge at klare sig, da de bliver tvunget gennem en stjerneport, efter deres skjulte base kommer under angreb. De overlevende, som dukker på et ældgammelt stjerneskib, der for længst er forsvundet i det ydre rum, ledes af Dr. David Rush (Carlyle), som arbejder på at løse skibets mysterier og få gruppen hjem igen, men som også muligvis har skjulte motiver.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 black hawk 16 år siden

Hvis den nye serie blive halvt så god som dens forgængere så er jeg ikke i tvivl om at den vil blive et hit.
Er en stor fan af både "SGC og "SGA", og er da lidt trist hvis "SGA" kun køre op til og med sæson 5.
Gravatar

#2 filmz-Kadann 16 år siden

Det lyder helt fornuftigt, jeg er i hvert fald frisk på mere SG. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#3 enfilmnørd 16 år siden

De skal altså flyve rund i et skib, på en evig mission om at komme tilbage, imens de med garanti møder andre racer? Stargate møder Star Trek, og med en mørkere historie. Jeg er mere skeptisk end normalt. Hvis folkene bag tager sig sammen, kan dette dog godt gå hen, og blive en rigtigt fed oplevelse, men det vil kræve en del arbejde.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#4 David Munch 16 år siden

Kunne være spændende at se et mere dystert look på SG universet, frem for den sødsuppe med falde på halen humor, det ofte er - Specielt i SGA.

Men som alle andre siger, kom bare med mere SG! XD
Gravatar

#5 Bohemian 16 år siden

Utroligt så meget Stargate der er. Har ellers altid haft en ide om at det var noget billigt juks.
Free in serenity.
Gravatar

#6 filmz-gofferoffer 16 år siden

#5

SG-1 er i hvert fald noget af det værste, jeg har set.
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#7 black hawk 16 år siden

#3

Ja jeg tror også at de kunne give et par sæsonner når de får skubbet liv i det skib der. og så kan man jo altid trække den LIDT ud. Kunne være ekstre fedt hvis de fik nogle af de gamle skuespillere med. Selv om folk siger at SGA og SGC flopper lidt, så har de altså nogle meget gode skuespillere med. Det er hvad jeg syntes.
Gravatar

#8 Bohemian 16 år siden

#6

Også det indtryk jeg har af det : )
Free in serenity.
Gravatar

#9 Kredepops 16 år siden

Star Gate filmen med Kurt Russell og James Spader er stadig en af mine all-time favorit film, derfor blev jeg MEGET skuffet da jeg så SG-1. Det er måske i overkanten budget mæssigt med en skuespiller som Kurt - men ligefrem at erstatte ham med MCGuyver var lige ioverkanten.

Jeg har ikke siden vovet at se mere af det, selvom det egentlig er en okay ide at bygge vidre på, de skulle bare have startet med andre karakterer end dem fra filmen, deres historier var fortalt.
Gravatar

#10 filmz-Kadann 16 år siden

Det var også mit indtryk af SG-1, at det virkede som noget billigt bras, da jeg havde set et par enkelte afsnit hist og her, men så tog jeg chancen og nappede hele første sæson. Da jeg havde set den, var jeg solgt og nu har jeg været igennem SG-1 tre gange, har set de efterfølgende tv-film et par gange, har set de første tre sæsoner af SGA og er stadig sulten efter mere. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: