Netflix har samlet et vildt stjerne-cast af skuespillere til “The Devil All the Time”.

Mens biografer i store dele af verden er lukkede, så fortsætter Netflix med at give premiere på nye storfilm.

Den næste i rækken er “The Devil All the Time”, der med “The Punisher”-instruktør Antonio Campos ved roret har samlet en stjerneparade af skuespillere.

“The Devil All the Time” byder således på Tom Holland (“Spider-Man: Far From Home”), Robert Pattinson (“Tenet”, “The Batman”), Bill Skarsgard (“It”), Riley Keough (“Mad Max: Fury Road”), Sebastian Stan (“Avengers: Endgame”), Haley Bennett (“The Equalizer”) og Mia Wasikowska (“Stoker”).

Der er tale om en thriller, der udspiller sig i USA i 1960’erne, hvor en række mentalt forstyrrede personer lider af psykologiske skader efter 2. verdenskrig – filmen er baseret på Donald Ray Pollocks roman fra 2011.

Læs også ‘Jamie Foxx bekæmper superhelte-pille – traileren ude til “Project Power”‘.

“The Devil All the Time” får premiere på Netflix d. 16. september.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: