“Chinatown”-forfatteren Robert Towne skal skrive manuskript til og stå bag kameraet på en genindspilning af Alfred Hitchcocks klassiske thriller “39 Steps”, som havde Robert Donat, Madeleine Carroll og Lucie Mannheim i hovedrollerne.

Filmen handler om canadieren Richard Hannay som i London møder kvinden Annabella Smith, der er på flugt fra fremmede agenter. Hannay tager hende med op i sin lejlighed, men da hun senere bliver myrdet må han forsøge at finde ud af hvem der står bag for ikke selv at blive mistænkt for mordet.

Towne siger om filmen: “Det er ikke en overdrivelse at sige at alle moderne flugt-film begynder med ’39 Steps’. Jeg ser frem til at lave den i den nærmeste fremtid.

Først skal Towne dog indspille filmatiseringen af John Fantes roman “Ask the Dust”, om en fattig amerikansk forfatterspire med italienske rødder i 1930’erne Los Angeles.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 filmz-Boris The Bullitdodger 20 år siden

Lad nu de klassikere være, for hel....
Make Mine Marvel...!

Skriv ny kommentar: