Rosario Dawson er nu blevet castet både i actionthrilleren “Kill Shot” og i Kevin Smiths fortsættelse til kultfilmen “Clerks”, “Passion of the Clerks”.
Brødrene Weinstein er i forhandlinger med Johnny Knoxville og Joseph Gordon-Levitt om at spille overfor Diane Lane, Mickey Rourke og Thomas Jane i “Killshot”, som er baseret på Elmore Leonards bestseller.
Filmen, som instrueres af John Madden, følger et par der flygter til et vidnesbeskyttelsesprogram med en gangster i hælene. Dawson skal spille kæresten til gangsterens håndlanger, der skal spilles af Gordon-Levitt. Knoxville skal spille FBI-agenten, der må forsøge at holde parret i live.
Dawson påbegynder optagelser til “Killshot” i næste måned og vil derefter påbegynde sit arbejde på “Passion of the Clerks”, der igen skrives og instrueres af Smith.