Rollebesætningen på filmen “Constatine” vokser. Udover Keanue Reeves, som skal spille titelrollen som magikeren John Constantine, og Rachel Weisz og Tilda Swinton, skal sangeren Gavin Rossdale og Djimon Hounsou (“Amistad”, “Gladiator”) være med i filmen, som baseres på en tegneseriefigur skabt af Alan Moore.
Rossdale skal spille figuren Balthaza, som er Constantines nemesis, og Hounsou udfylder rollen som natklub ejeren Papa Midnite, der ligesom Constantine har en fortid som magiker.
Filmen instrueres af debutanten Francis Lawrence.