“Rambo: Last Blood” er den fjerde “Rambo”-film, der er rådden på Rotten Tomatoes – kun “First Blood” er værd at se.
Folkene bag den biografaktuelle “Rambo 5” havde på forhånd krævet underskrevne klausuler med betingelser om tavshed før premieren fra de inviterede anmeldere til pressevisningen af den femte og sidste “Rambo”-film.
Man vidste tilsyneladende godt på forhånd, at “Last Blood” var en stinker – derfor ville man holde anmeldelserne hemmelige så længe som muligt. Det var der en god grund til.
I Danmark slagtede anmelderne “Last Blood” – læs om det her. Det samme sker nu i USA, hvor “Rambo 5” i dag har premiere.
På Rotten Tomatoes har “Rambo: Last Blood” aktuelt kun 36 procent, hvilket er franchisens laveste score.
“Rambo: First Blood Part II” fra 1985 følger efter med 37 procent, “Rambo IV” har 38 procent og “Rambo III” fik 41 procent.
Kun “First Blood” fra 1982 er vurderet af anmelderne til at være en god film – den har en score på 86 procent.
#1 Gridlock 5 år siden
Rambo kan blive slagtet eller prist af anmelderne, men hvis publikummet ikke dukker op i tilstrækkelig grad til og give investorerne et acceptabelt afkast bliver filmen set som en fiasko.
#2 Spiff24x 5 år siden
#3 Johnny42 5 år siden
Traileren til Last blood gav indtryk af at det var de samme temaer der bliver behandlet, men det er tilsyneladende ikke tilfældet.
Så man skal nok afstemme sine forventninger ud fra dette. Hvis filmen havde levet op til traileren ville jeg nok have set den i biografen, men nu bliver det nok først når den kommer på streaming.
#4 Mads47 5 år siden
Det er dog på ingen måder sådan Rambo film serien starter ud, så tror jeg du skal gense First Blood. Den handler blandt andet om ptsd, den måde amerikanske hjemvendte soldater fra Vietnam krigen blev behandlet på, som spedalske. Den første film har rigtig meget på hjertet, John Rambo bliver på ingen måder fremvist som en helt i den film.
At efterfølgerne ikke når den første til sokkeholderne er en anden snak. Men det undre mig nu ikke at film nr.5 bliver slagtet af anmelderne. Det sagt så længe den er bedre end 2 og 3 så kan det ikke være så skidt.
#5 KasperBS 5 år siden
Har lige set den og var godt underholdt, kunne rigtig godt lide den. Eneste kritik er at den lige skulle have været en halv time længere. Og så savnede jeg lidt mere involvering af hans kvindelige mexicanske ven. Den føltes lige kort nok.
3 ud af 6 stjerne herfra.