Det forlyder nu at Russell Crowe er blevet castet til thrilleren “Tenderness”, der instrueres af den australske instruktør John Polson (“Swimfan”).
Filmen, der er baseret på en roman af Robert Cormier, følger en ung yppig pige, der løber væk hjemmefra, efter at være blevet mishandlet af sin mors kæreste. Hun møder 18-årige Eric, der er en morddømt, der lige er løsladt fra ungdomsfængslet. De slår sig sammen, og tager ud på landevejene, mens en politimand (Crowe) efterforsker nogle forbrydelser, Eric måske er indblandet i.
Optagelserne begynder i maj, hvorefter Crowe går videre til at indspille “American Gangster” sammen med Denzel Washington. Derefter står det på den udskudte Baz Luhrmann film, hvor han skal spille sammen med Nicole Kidman.
#1 zamm- 18 år siden
Se det er noget der lyder interessant :) Lyder meget spændende