I forbindelse den kommende film “The Special Relationship” er der rygter om, at Russell Crowe vil være manden, som skal spille USA’s tidligere præsident, Bill Clinton.

”Russell er på nuværende tidspunkt vores favoritvalg til at spille Clinton,” udtaler en unavngiven kilde fra filmen.

”Han virker måske ikke ved første øjekast som det åbenlyse valg, men det føles som om, at han kunne være idéel til rollen. Hans involvering burde kunne blive bekræftet tidligt næste år.”

Filmen, som kommer til at handle om forhandlingerne og forholdet mellem Clinton og den tidligere engelske premierminister Tony Blair, vil efter planen have Michael Sheen i rollen som Blair – en rolle, som han tidligere har spillet i “The Queen” fra 2006 og tv-filmen “The Deal” fra 2003, som begge blev instrueret af Stephen Frears og skrevet af manuskriptforfatteren Peter Morgan, der vil få sin instruktørdebut med “The Special Relationship”.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Patriarch 16 år siden

Fremragende valg...
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#2 Wrangque 16 år siden

Russell kan spille alt, no doubt.

Desuden er jeg belvet meget glad for Michael Sheen (glem Underworld). han KAN i hvertfald spille blair, det har vi set :D Glæder mig til at se ham som David Frost.
Gravatar

#3 duuk74 16 år siden

God casting. Jeg kan sagtens se ham som Clinton
100.000 lemmings can't be wrong

Skriv ny kommentar: