Han har fået stor ros for sin rolle i David Finchers ”Kvinden der forsvandt”, og nu tyder meget på, at Ben Affleck er klar til at springe på endnu en thriller.
Se også: ”Kvinden der forsvandt” bliver Finchers største succes i hjemlandet
I følge hjemmesiden Variety.com er den amerikanske skuespiller lige nu i forhandlinger om at spille hovedrollen i Warner Bros.’ “The Accountant”.
Filmen har været længe undervejs og havde tidligere tilknyttet Will Smith i hovedrollen som en revisor, der arbejder som lejemorder om natten.
Det er endnu uvist, hvornår “The Accountant” får premiere.