David Finchers nye film har fået glimrende anmeldelser i både ind- og udland. Men det er ikke kun stjernerne, der regner ned over instruktørens seneste thriller.
”Kvinden der forsvandt” har på mindre end en måned indtjent 129,6 millioner dollars i USA alene, hvilket gør den til David Finchers største succes i hjemlandet nogensinde.
Se også: Anmelderne er enige: Fincher har gjort det igen!
Der er dog et stykke vej op til instruktørens mest indbringende film på verdensplan. “Kvinden der forsvandt” har ‘kun’ indspillet 256,7 millioner dollars, hvilket er en del mindre end “Benjamin Buttons forunderlige liv” (333,9 millioner dollars) “Se7en” (327,3 millioner dollars) hev hjem.
Her på Filmz var vi utrolig glade for “Kvinden der forsvandt” og uddelte topkarakter med ordene: ”Der er masser at ‘like’ i ‘Kvinden der forsvandt’. Det er en antitese til ‘The Social Network’. Festen er forbi. På den måde har David Fincher skabt verdens bedste tømmermændsfilm. Jeg er ikke helt kommet mig endnu.”
Læs anmeldelsen af filmen her