Sam Raimi, der er kendt for sin “Evil Dead”-trilogi og “Spider-Man”-filmene, skal instruere action-eventyrfilmen “The Transplants” hos Disney.
Der vides endnu ikke meget om historien, men “The Transplants” beskrives som en superhelte-ensemblefilm med en komisk drejning.
Idéen bag filmen kommer fra Adam Jay Epstein og Andrew Jacobson, der er mest kendte for komedien “Not Another Teen Movie”. Parret planlagde oprindeligt historien som en tegneserie, men Disneys Kristin Burr var så glad for idéen, at hun købte den med det samme.
Sam Raimi er klar med sin nyeste gyserfilm, “Drag Me to Hell” med Alison Lohman i hovedrollen, til maj næste år.
#1 Petrescu 16 år siden