Nordisk Films danske gyser “Kollegiet” fra 2006, som allerede er blevet distribueret på det amerikanske filmmarked under titlen “Room 205”, skal nu også genindspilles i Hollywood.

Det er Sam Raimis produktionsselskab Ghost House Pictures, der skal stå bag den amerikanske fortolkning om den hævngerrige ånds rædselsregime mod en række beboere på et kollegium.

Martin Barnewitz, der instruerede originalfilmen, er blevet hyret af Ghost House til også at stå bag kameraet på genindspilningen, der bærer titlen “The Dorm”.

Stephen Susco, som stod for manuskriptet til gysergenindspilningerne “The Grudge” og “The Grudge 2”, skal udarbejde manuset til “The Dorm”.

Inden Ghost House giver sig i kast med projektet, skal de først i gang med et andet remake af en europæisk film – den spanske gyser “Angustia” fra 1987.

Bigas Luna skrev og instruerede originaludgaven, der omhandler to teenagepiger, som finder ud af, at den gyserfilm, de er i gang med at se, begynder at afspejle deres eget liv, hvor en morder efterligner filmens grusomme handlinger. Jake Wade Wall (“When a Stranger Calls”) har stået for manuskriptet.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Daywalker 15 år siden

Jeg har en ide... Måske er den lidt for ambitiøs og uoverskueligt for dem, men jeg tror virkelig, at det kan lade sig gøre. Håber det i hvertfald.

Hvad med en gyser der ikke baseres på andre film, men på egen original ide? Og så rører vi ikke den længere, når den er færdig.
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#2 Patriarch 15 år siden

Specielt når det gælder en så original film som Kollegiet... eller? :)
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#3 Riqon 15 år siden

Jeg troede Kollegiet allerede var en "remake" af alt muligt andet.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#4 x marks the spot 15 år siden

#1
Jeg tror, du har fat i noget meget farligt dér. Nytænkning er jo generelt ikke noget filmbranchen er vild med. Så hellere lave noget genkendeligt, som er nemt at sælge og hvor publikum helst ikke skal bruge for mange hjerneceller til at gennemskue en handling.

Bare se på Kubrick's "2001". Der var ikke én eneste eksplosion eller actionscene i hele filmen og ingen forstod en meter af den. Ergo den floppede fælt. Næh, gi' os hellere Bruckheimer anyday! Der kræves det bare, at man læner sig tilbage og nyder de over-farvegradede scenarier, actionscener og ustyrligt morsomme one-liners..

Teenagekomedier og gysere er også to genrer, som kører fint, som de er.

(og til dem, der ikke fattede ovenstående - så er det ironisk ment!!) ;0)
"Do, or do not. There is no try".
Gravatar

#5 filmzkim 15 år siden

Minder mig om, at Kollegiet er en af de film, man kan stemme på til at komme på Tv2 imorgen! Ikke fordi det betyder noget!
Valget er mellem Kollegiet, Scary Movie 3 eller Final Destination 3!
Hvad er meningen med at sende 3'eren, når det alligevel ikke hænger sammen med, at det er Fredag d. 13
Gravatar

#6 MOVIE1000 15 år siden

hvis de ikke kan li den originale så er det da klart de geninspiller vores ideer men de skal sku ikke komme og tage æren for ideen

enig med #5 de skal da vise fredag den 13 tor jeg skal ind og se den i bio iaften
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: