Comic Book Resources har lavet et interview med instruktøren bag “Spider-Man”-filmene, Sam Raimi, hvori den berømte filmskaber kan give en lille opdatering på, hvor filmselskabet står med den annoncerede fjerde film i serien om netkravlerens eventyr.
Raimi, som endnu ikke har besluttet, om han igen skal stå for instruktionen på den nye film, kan fortælle, at historien i den fjerde film vil være op til den manuskriptforfatter, som Sony hyrer til jobbet.
Raimi fortæller: ”Hvis jeg skulle skrive den, ville jeg have en meget bestemt indgang til den, men vi er ved at hyre en manuskriptforfatter, der kan finde på sin egen indgangsvinkel. Sony var villige til at gå begge veje. Vi bliver bare nødt til at vente og se, hvad forfatteren finder på. Jeg tror dog, alt er muligt.”
Derpå kan filmskaberen forklare, at den nye film, som heller ikke er sikret Tobey Maguire tilbage i titelrollen, ikke nødvendigvis vil blive en direkte fortsættelse til de foregående film, men muligvis kan blive en ny fortolkning af det velkendte univers.
”Der har været så mange forskellige versioner, at den ikke behøver at følge de film, som vi har lavet,” udtaler Raimi. ”Jeg kunne virkelig godt tænke mig at se Tobey Maguire som Spider-Man, så jeg har en personlig interesse i det, men alt er muligt. Spider-Man er en så stor figur i tegneserierne, at han kunne tåle en masse forskellige fortolkninger. Man kunne starte forfra, eller man kunne begynde med en andet aspekt i historien end det, som jeg har fokuseret på i filmene, som jeg har lavet. Vi bliver bare nødt til at vente og se, hvad forfatteren kan hitte på.”
Senest har det forlydt, at Sony Pictures skulle have James Vanderbilt (“Zodiac”) i kikkerten til at skrive historien til det nye netsvingende eventyr, som filmselskabet håber på at have klar til biograferne i 2009.
#21 Mercadian 17 år siden
For at vende tilbage til tråden, så mener jeg stadig at serien bør fortsætte...
#22 thomas040 17 år siden
#23 filmz-DocDoom 17 år siden
#24 filmz-dennis_hs 17 år siden
Vigtigtheden af Venom vs. Peter Parker kom jo på ingen måde til sin rette i 3'eren. Venom er jo hans direkte nemesis og ufattelig vigtigt for hele universet (edderkoppemanden altså :) ).