Foruden “Spider-Man”-franchisen er det, som Sam Raimi er mest kendt for, nok “Evil Dead”-trilogien. Der er i de sidste mange år kommet rygter frem med jævne mellemrum om reboots, efterfølgere og spin-offs, men uden at der rigtig er sket noget.

Nu, 17 år efter at den tredje film “Army of Darkness” udkom, begynder Raimi at åbne for mulighederne omkring en mulig reboot af franchisen.

”Jeg har talt med mine partnere om at have en ung instruktør komme ind og genindspille ‘Evil Dead’,” udtaler Raimi og fortsætter med at nævne, hvordan det at lave en ny film kunne forbedre visionen med den originale film, som var lavet på et næsten ikke-eksisterende budget.

Raimi er dog også stadig åben over for muligheden om at lave en fjerde film, hvis han kan få Bruce Campbell med på idéen. Skuespilleren har indtil nu været bange for at lave en ny film, hvis nu det skulle ende med at give bagslag fra vrede fans, som det i nogle tilfælde skete med “Indiana Jones og krystalkraniets kongerige”.

”Jeg kunne godt lide ‘Indy 4’,” siger Raimi. ”Han [Campbell] prøver sikkert bare at komme uden om, at han skal komme i form! Ligesom enhver anden film er det svært at sige, om du har lyst til at lave den, eller om du ikke vil lave den, indtil der er et manuskript at tale om. Så en dag håber jeg at have tiden til at skrive et manus, og hvis det sker, håber jeg, at Bruce vil ændre mening.”



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 filmz-FANBOY 15 år siden

Uuhhh, Evil Dead 4...bring it! :) kom så Campbell, op på hesten igen du gamle! You can do it!

Håber "Drag Me To Hell" bliver en succes så dette måske kan (håber, håber) blive en realitet.
Gravatar

#2 Highland Park 15 år siden

Så bliver det interessant at se, hvilken "Army of Darkness"-slutning Raimi vil tage udgangspunkt i - forudsat at der bliver tale om en decideret fortsættelse til denne film.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#3 Lard Hanson 15 år siden

DO IT!!
Gravatar

#4 Kruse 15 år siden

#2: Flere slutninger på Army of Darkness? Det kan være jeg bare har dårlig hukommelse, men jeg mindes ikke noget om flere slutninger? Kan du uddybe i en spoiler tag, for at få opfrisket min hukommelse eller lære mig noget nyt ;)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5 filmz-loke76 15 år siden

Hail to the king baby
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#6 moulder666 15 år siden

"Jeg kunne godt lide 'Indy 4'," siger Raimi.


Nå ja, men så er det jo DIG det er galt med, og ikke Campbell!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#7 Highland Park 15 år siden

#4: Du kan læse om det her (spoiler-advarsel!):
http://www.imdb.com/title/tt0106308/alternateversi...
(Se det tredje afsnit: "US and UK versions feature different endings.")

Det forlyder, at De Laurentiis var utilfreds med den originale slutning og derfor forlangte, at Raimi skulle lave en ny, mindre dyster slutning. Jeg foretrækker klart sidstnævnte, selv om jeg værdsætter den oprindelige slutning.

Begge slutninger findes i den dobbeltdiskudgave, man kan købe herhjemme:
http://www.dvdcompare.net/comparisons/film.php?fid...

Men for optimal billedkvalitet og korrekt billedformat skal du have fat i region 3-udgivelsen fra Hong Kong:
http://www.dvdbeaver.com/film/dvdcompare/army.htm
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#8 Kruse 15 år siden

#7: Nåh for søren så lærte man noget nyt :) Jeg havde ikke hørt at der fandtes en dyster alternativ slutning.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#9 Highland Park 15 år siden

#8: Det gør der skam. Den er bestemt værd at se, men jeg foretrækker som sagt den anden, fordi den er langt mere opfindsom og underholdende og byder på et par suveræne one-liners. :)
For en gangs skyld generer det mig ikke, at producenten har haft det sidste ord, selv om det er trist, at Raimi ikke fik helt frie hænder.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#10 Thomsen 15 år siden

Hail to the king, baby!
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.

Skriv ny kommentar: