Det er ikke ofte, at producenter går ud og advarer mod brugen af deres egne produkter. Men Samsung, som inden for kort tid lancerer det nyeste gejl til hjemmebiografen – 3D-tv – skriver nu på deres hjemmeside, at der er en række sundhedsrisici forbundet med de nye tv.
Samsung skriver bl.a., at børn og unge kan være mere modtagelige over for sundhedsrisici i forbindelse med tv i 3D og skal overvåges nøje, når de ser 3D-tv.
Det skyldes, at nogle seere kan få epileptiske anfald, når de ser bestemte blinkende billeder, som 3D-tv indeholder. Samsung råder ligefrem forbrugerne til først at opsøge deres læge, før de ser 3D-tv, hvis man eller nogle i ens familie lider af epilepsi.
Det er dog ikke kun epileptikere, der bør holde sig fra 3D-tv’ene. Samsung advarer også gravide, ældre mennesker, folk med alvorlige medicinske lidelser, folk, der lider af søvnforstyrrelser og folk, der er påvirkede af alkohol mod at se 3D-tv, da det kan resultere i bl.a. køresyge, balanceproblemer og desorientering.
Samtidig anbefaler Samsung, at man holder regelmæssige pauser fra 3D-kiggeriet, og at man holder op med at se tv i mindst 30 minutter, hvis ens øjne føles tørre, eller hvis man oplever nogen af ovenstående symptomer.
Se også: ”Final Destination 4″-instruktør laver “Dødens gab” for 3D-generationen.
#1 Kviesgaard 14 år siden
#2 loki 14 år siden
Is this the decade of 3D? It might look that way, but we'd all better hope it turns out quite differently. You see, 3D is not good for you.
#3 Dragon_Claw 14 år siden
Hvad bliver det næste, genoplive Virtual Reality?!?
#4 Kaversmed 14 år siden
Vi kan godt blive enige om at 3D er et gimmick, men der er ingen grund til at lave en storm i et glas vand. Alt med måde.
Det er med garanti kun for at imødekomme de amerikanere der "øjner" en god forretning i at sagsøge Samsung.
Newt: It won't make any difference...
#5 zamm- 14 år siden
#6 Graversen 14 år siden
Jeg syntes i forvejen ikke at BioCitys (har ikke prøvet andre) 3D er perfekt. Der opstår hakket bevægelser i hurtige scener og i lyse scener kan man se noget der minder om grums på lærrede hvilket ødelægger en del af 3D effekten.
Jeg kunne godt tænke mig at prøve CinemaxXs 3D, som skulle være noget bedre til at vise hurtige bevægelser.
Læs mere om biografernes 3D teknologi her:
http://bit.ly/bHSTyX
#7 Notional 14 år siden
#6 Faktisk så er det ikke alle biografer i DK, der bruger 2 projektorer. Imperial bruger et helt andet system: http://masterimage3d.com/products/cinema-system
Det bruger en disk, der skifter polarisering på de forskellige billeder den ENE projektor viser.
Cinemaxx bruger én projektor med to linser ovenpå hinanden.
Jeg har ikke oplevet de store forskelle på cinemaxx og imperial. De bruger da også begge cirkulære polariserede briller.
Active shutterbriller, gør ikke billedet mørkere og efter udsang, giver de det bedste 3D resultat samt farver/konstrast og er den overlegne 3D model. Men alt for dyr for biografer. AS briller burde heller ikke være så hårde ved øjnene og hjernen (hovedpine), som biografernes systemer.
#8 filmz-Sichlau 14 år siden
Jeg syntes også RealD er den bedste teknik ud fra de to gange jeg har været i biografen og se film i "3D".
#9 stef elna 14 år siden
"Every time I go to a the movies it's magic, no matter what the movie's about"
...-Steven Spielberg
#10 Fizk 14 år siden