Information til Marvels kommende film holdes tæt ind til kroppen.

Marvel Studios har rigtig mange fans, og flere af dem forsøger at få et tidligt indblik i, hvad der kommer til at ske fremadrettet i MCU. Det skete også under optagelserne til “The Avengers”. I et interview med Entertainment Weekly fortalte Samuel L. Jackson, at en person tog en fotokopi af hans manuskript med skuespillerens navn i vandmærket. Marvel fandt frem til den skyldige, og han valgte at forlade Canada, som var landet, hvor Marvel optog. Senere blev kopien af manuskriptet sat til salg online, og Marvel var derfor nødsaget til at købe deres eget manuskriptet tilbage.

Siden kopieringen af Jacksons manuskript blev Marvel meget varsomme, og deres sikkerhed blev forhøjet. Det betød blandt andet, at de skød droner ned, som svævede rundt om optagestudierne. Jackson fortalte i samme interview, at et par droner blev skudt ned. Der var også et enkelt tilfælde med en drone, som et par sikkerhedsfolk fra studiet fulgte tilbage til dens ejermand. Hvad der skete med ejermanden, beretter historien ikke noget om.

Samuel L. Jackson er lige nu aktuel med Marvel-serien “Secret Invasion“. Her vender tilbage i rollen som Nick Fury, som denne gang skal forsøge at stoppe formskifterne Skrulls fra at invadere jorden.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: