Det forlyder nu at Sandra Bullock snart vil kunne ses som forfatteren til romanen “Peyton Place”, Grace Metalious.

Grace Metalious udgav romanen i 1956, hvor den på trods af at blive forbudt i visse byer, stadig formåede at blive en af tidernes bedst sælgende romaner. Men hun blev chikaneret og truet resten af sit liv på grund af romanens kontroversielle indhold, hvorfor hun endte som alkoholiker, og døde af en skrumpelever i en alder af 39 år.

Filmen, der får titlen “Grace”, bliver baseret på biografien “Inside Peyton Place” af Emily Toth, og optagelserne begynder dette forår. Rollen er ikke den første forfatter Sandra Bullock vil portrættere, da hun senere i år vil kunne ses i filmen “Infamous”, hvor hun spiller forfatteren til “To Kill A Mockingbird”, Harper Lee.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: