Kate Beckinsale, som ellers ikke skulle medvirke i den tredje film i “Underworld”-universet, kommer nu alligevel til at være med – og så alligevel ikke.

Beckinsales karakter Selene vil medvirke i filmen via genbrug af gammelt materiale fra Len Wisemans første film fra 2003, som vil blive vist i bidder til start og slut i filmen for at afrunde historien.

Det tredje filmkapitel er en prequel-historie, der går i dybden med den århundrede gamle blodfejde mellem de aristokratiske vampyrer og deres tidligere slaver, lykantroperne. I den mørke middelalder udvikler en ung lykantrop ved navn Lucian sig til en magtfuld leder, som samler varulvene til oprør mod vampyrkongen Viktor (Bill Nighy), der trællebandt dem.

Den nye film instrueres af effektguruen Patrick Tatopoulos (“Pitch Black”, “Godzilla”, “I, Robot”), som overtager projektet fra Len Wiseman, der stod bag de to første film i serien.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: