Den amerikanske tv-station ABC har ifølge Kenneth Johnson, den originale series skaber, bestilt 13 afsnit af en ny serie i sci-fi-franchisen “V”.

Der vil være tale om en genfortolkning i stil med, da “Battlestar Galactica”-serien blev genoplivet for nogle år siden.

”Hvis de behandler materialet lidt i stil med ‘Battlestar Galactica’, så har de mange potentielle muligheder for at gøre serien relevant i dag,” siger Kenneth Johnson.

Johnson er samtidig i gang med at planlægge en biografversion baseret på den gamle serie.

I den originale “V” ankom ondsindede rumvæsner til Jorden for at finde vand og føde – og det viste sig, at vi var føden. Menneskeheden kæmpede bravt imod, men rumvæsnerne, hvis menneskelige skikkelse skjuler deres sande reptilnatur, blev klogere.

Den nye serie får premiere midt i sæsonen i år. Teaser-traileren kan ses på YouTube.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 Thomsen 15 år siden

Læste lige op på det, og der er faktisk hele TRE serier i alt: den oprindelige miniserie fra 1983 i to afsnit; V: The Final Battle fra 1984 i tre afsnit og så selve V-serien, der fortsætter, hvor The Final Battle slap i 17 afsnit. Jeg tror kun, jeg har set de to første.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#12 s_dalsgaard 15 år siden

Jeg så dem alle sammen i tidernes morgen og var vildt begejstret. Det var dengang hvor ST:TNG endnu ikke var kommet og sci-fi serier ikke ligefrem hang på træerne.

Jeg er enig i, at serien ikke har modstået tidens tand ret godt, men det er der ikke mange SF serier der gør. Der går generelt ikke mange år fra en serie bliver lavet til speciel effects'ne ser håbløst forældede ud, især på det budget tv-serier havde den gang.

Det samme kan til en vis grad siges om skuespillerne. Nu har vi serier med seriøse skuespillere - f.eks. Damages med Glen Close, In Treatment men Gabrial Byrne, og Crash med Dennis Hopper, men i firserne var det ikke helt den klasse skuespillere der var med i tv-serier.

Jeg lavede for nylig en Top 9 over mine favorit Sci Fi serier inde på min hjemmeside og den endte med kun at indeholde serier fra de sidste 10-15 år. Jeg kan godt lide mange af de ældre serier, men jeg synes det er sjældent man har lyst til, at se en hel sæson af dem, som man har med mange nyere serier. Det kan selvfølgelig godt være det bare er mig der har det sådan :)
TVSeriesOnBluRay.eu - Database of TV-series Blu-ray releases in the UK
Gravatar

#13 ducktorwho 15 år siden

Det her klip er grusomt udpenslet. Det ville aldrig kunne foregå på network TV i dag...
Det er en fin idé at bruge teorien om at der lever Alpha Draconians iblandt os, på militærbaser under jorden, etc. som vil æde os når de engang viser sig, hvilket jo skulle ske i 2012...

Jeg tror den nye serie bliver rigtig god og godt skrevet. Jeg tror også at den vil finde et publikum blandt ikke sci-fi fans.
Gravatar

#14 Thomsen 15 år siden

Alpha Draconians?
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#15 Astralaz 15 år siden

YES YES YES! Endelig! Er mega fan af serien og den fortjener et reboot og et comeback!
Gravatar

#16 Kiksmann 15 år siden

Astralaz (15) skrev:
YES YES YES! Endelig! Er mega fan af serien og den fortjener et reboot og et comeback!


reboot tror jeg
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#17 ducktorwho 15 år siden

Thomsen (14) skrev:
Alpha Draconians?



Ja, nogle "contactees", altså mennesker som påstår at have været i kontakt med ekstra terrestrielle væsener fra eksempelvis Andromeda galaksen og Pleiadies systemet, fortæller om væsener der bedste kan sammenlignes med slanger og krokodiller.. Reptiler. Disse reptiler skulle eftersigende have kontrolleret os og vort samfund siden fordums tid, hvor jorden blev koloniseret af dem. Vi er en slaverace som også bruges som fødekilde, for de spiser mennesker og menneskers frygt - de foretrækker blandt andet børn pga. dette system med at skræmme os og så lappe frygten i sig, som en slags psykisk vampyr, vel nærmest..

Nogle siger de kommer fra Alpha Draconis, andre siger de kommer fra Orion, men de siger allesammen at de har baser i Mars' undergrund, på Månen og i underjordiske baser på Jorden.

De skulle have skabt vores samfund some det ser ud, med underholdningsindustrien til at hjernevaske os (for aliens er jo kun noget man ser i film, ikke?), regeringerne til at holde os nede, og industrien til at holde os beskæftiget.

Jeg kan godt lide at følge med i de teorier... Det er skide-fascinerende =)
Gravatar

#18 ducktorwho 15 år siden

Astralaz (15) skrev:
YES YES YES! Endelig! Er mega fan af serien og den fortjener et reboot og et comeback!



Den er vist også ret god, såvidt jeg husker! Tjek det klip jeg linker til i en af mine tidligere posts - jeg synes effekten med slangemenneskerne er rigtig godt lavet, når man tænker på perioden den blev produceret i.

Glæder mig faktisk til at se den nye (har også bestilt originalen på DVD, for den skal da genopleves først), når den engang får premiere...

Skriv ny kommentar: