Veteranen inden for amerikanske sitcoms, “Scrubs”, har i lang tid stået til muligvis at blive afsluttet efter ottende sæson, hvor serien har været ude i større tumult med dele af det faste cast, der ikke længere ønsker at medvirke, og hvor serien samtidig har flyttet kanal. Men nu ser det ud til, at den alligevel får en niende sæson.
Hvis alt går som det skal, vil både seriens stjerne Zach Braff, der spiller JD Dorian, og Sarah Chalke, der har rollen som Elliot Reid, medvirke i seks afsnit af den kommende sæson for at afslutte deres karakterers medvirken i serien og derved give plads til nyt talent.
Desuden har skuespillerne Donal Faison (Chris Turk), John C. McGinley (Perry Cox) og Neil Flynn (Janitor) alle skrevet under på at vende tilbage hele sæsonen igennem. Judy Reyes (Carla Espinosa) er derved den eneste af det faste cast, som endnu ikke har fået nogen aftale i hus, og det er endnu uvist, om hun vil vende tilbage.
Seriens skaber, Bill Lawrence, har med hensyn til seriens fokus, som nu må skifte, udtalt, at det i stor stil vil blive et miks af det originale cast samtidig med, at der er fokus på nogle af de nye medarbejdere, som sluttede sig til det fiktive hospital i ottende sæson.
#11 Lard Hanson 15 år siden
#12 Åkepool 15 år siden