Veteranen inden for amerikanske sitcoms, “Scrubs”, har i lang tid stået til muligvis at blive afsluttet efter ottende sæson, hvor serien har været ude i større tumult med dele af det faste cast, der ikke længere ønsker at medvirke, og hvor serien samtidig har flyttet kanal. Men nu ser det ud til, at den alligevel får en niende sæson.
Hvis alt går som det skal, vil både seriens stjerne Zach Braff, der spiller JD Dorian, og Sarah Chalke, der har rollen som Elliot Reid, medvirke i seks afsnit af den kommende sæson for at afslutte deres karakterers medvirken i serien og derved give plads til nyt talent.
Desuden har skuespillerne Donal Faison (Chris Turk), John C. McGinley (Perry Cox) og Neil Flynn (Janitor) alle skrevet under på at vende tilbage hele sæsonen igennem. Judy Reyes (Carla Espinosa) er derved den eneste af det faste cast, som endnu ikke har fået nogen aftale i hus, og det er endnu uvist, om hun vil vende tilbage.
Seriens skaber, Bill Lawrence, har med hensyn til seriens fokus, som nu må skifte, udtalt, at det i stor stil vil blive et miks af det originale cast samtidig med, at der er fokus på nogle af de nye medarbejdere, som sluttede sig til det fiktive hospital i ottende sæson.
#1 Wrangque 15 år siden
Egentlig vil jeg hellere se Zach Braff lave (hans egen) film igen! Garden State er et glimrende bud på en debut :)
#2 Holger_dk 15 år siden
#3 Morpheus 15 år siden
Nu bliver jeg jo nok nødt til at se sæson 9 også og se om de ødelægger afrundingen af JD og Elliot eller om de bygger videre på den, så den måske bliver lidt bedre, eller hvertfald er lige så god som slutningen på sæson 8.
#4 Nukleon 15 år siden
#5 inflector 15 år siden
#6 dyg 15 år siden
#7 moulder666 15 år siden
Men jo mere Scrubs jo bedre, så længe de holder standarden - og det vil jeg påstå, at de har klaret ret så godt so far!
#8 Kruse 15 år siden
#9 cansi 15 år siden
#10 Morpheus 15 år siden
Lige præcis.