Nicole Kidman vil alligevel ikke medvirke i Woody Allens endnu unavngivne kommende film, som skal optages i London i løbet af sommeren.
Kidman takkede ja til en rolle i filmen i marts måned, men hun har nu set sig nødt til at droppe rollen, da optagelserne til det kommende drama “Rabbit Hole”, hvori hun spiller overfor Aaron Eckhart, overlapper optagelserne til Allens film. Kidman fungerer samtidig også som producer på “Rabbit Hole”, der instrueres af John Cameron-Mitchell (“Shortbus”).
En ny skuespillerinde, der kan overtage Kidmans rolle, er endnu ikke fundet. Den øvrige rolleliste består i øjeblikket af Antonio Banderas, Anthony Hopkins, Josh Brolin, Naomi Watts og Freida Pinto.
#1 Highland Park 15 år siden
#2 tranberg 15 år siden
#3 filmkorn.dk 15 år siden
#4 fazz 15 år siden