En af de mange ventede film, der blev vist frem på årets San Diego Comic-Con, var “X-Men: Apocalypse”. Traileren er endnu ikke blevet frigivet, men istedet har 20th Century Fox i samarbejde med Entertainment Weekly lavet en ny fotoserie, der giver os et kig på, hvad vi har at vente. Alle billederne kan ses til højre i filmens galleri.
Se også: ”X-Men: Days of Future Past – The Rogue Cut” udkommer på Comic-Con
Denne “X-Men”-film bliver den tredje i rækken af prequel-film om mutanterne. “X-Men: Apocalypse” følger således efter “X-Men: First Class” og “X-Men: Days of Future Past”.
Igen er det Bryan Singer, der instruerer, og Simon Kinberg, som skriver manuskript, som det var det i den seneste film i franchisen, “X-Men: Days of Future Past”.
På rollelisten ses blandt andre James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Nicholas Hoult, Oscar Isaac, Rose Byrne, Tye Sheridan, Sophie Turner, Alexandra Shipp og Kodi Smit-McPhee.
“X-Men: Apocalypse” får dansk premiere d. 19. maj i 2016.
#11 Naggzu 9 år siden
I den første var det sabertooth, som lignede en vagabond, og slet ikke nær så spændende at se, og de formåede slet ikke at udnytte potentiale for en episk slåskamp imellem ham og wolverine.
I 3'eren var det juggernaut, som skuffende. Og beast var en joke.
I days of future past, var quicksilver rent visuelt ikke noget at råbe hurra for, men dog formåede de at udnytte ham i en god scene.
Så de kan sikkert godt få noget ud af karakteren, men det ligner jo slet ikke Apocalypse.
#12 Hive 9 år siden
#10
Han var skam også blå i den scene...
#13 moulder666 9 år siden
Ja, det argument holder ingen steder.
"Vi har valgt at fokusere mere på hans intellekt end hans styrke, så vi har gjort ham mindre." giver lige så meget mening som at skrive:
"Vi har valgt at fokusere mere på hans kvindelige side, så han er portrætteret som en kvinde denne gang."
Men ok, det er Fox - de træffer sgu nogle sære beslutninger en gang imellem...
#14 Hive 9 år siden