Warner Bros. er klar med den nye, lange trailer til “Harry Potter og dødsregalierne: Del 1”.

Traileren kan ses her.

I filmen står den onde Lord Voldemort til at overtage magten i både det magiske rige såvel som menneskernes verden. De unge troldmandslærlinge må derfor satse deres egne liv, når de må drage ud for at finde midlerne til at stoppe den onde troldmand.

David Yates, som instruerede de to foregående film, står også bag begge “Dødsregalierne”-film.

“Harry Potter og dødsregalierne: Del I” har premiere 18. november, mens den afsluttende film følger til juli i 2011.

Klik her for at læse flere nyheder om “Harry Potter og dødsregalierne: Del 1″.



Vis kommentarer (56)
Gravatar

#31 MOVIE1000 14 år siden

#30 så er du ret dårlig til det
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#32 Michael Andersen 14 år siden

#31 Hvordan kan du vide det? :P
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#33 Nicki52 14 år siden

MOVIE1000 (31) skrev:
#30 så er du ret dårlig til det


Michael Andersen (32) skrev:
#31 Hvordan kan du vide det? :P

Ja, hvordan kan du vide det? Du aner da heller ikke om den bliver god eller dårlig.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#34 filmz-Claudius 14 år siden

#32, 33

Fordi MOVIE1000 også er synsk. Og jeg er selv synsk nok til at vide, han har ret :D
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#35 MOVIE1000 14 år siden

#32 ganske simpel hovedregning :)
#34 om jeg er synsk? nææh ikke rigtig men jeg har altid ret :) (Synes jeg selv :P)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#36 Lord Beef Jerky 14 år siden

Fuck hvor i vrøvler.

Anyway, fin trailer der sært nok dækker de næste 2 film, og jeg er meget glad for, at Yates fortsætter som instruktør, da den sidste HP-film er den bedste i serien (indtil nu). Det ligner, at han fortsætter stilen, så det glæder jeg mig til.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#37 filmz-Claudius 14 år siden

Lord Beef Jerky (36) skrev:
jeg er meget glad for, at Yates fortsætter som instruktør, da den sidste HP-film er den bedste i serien (indtil nu).


Ord kan slet ikke udtrykke, hvor helt og aldeles uenig, jeg er!

Yates er meget værre for Harry Potter end Voldemort nogensinde kunne håbe på at blive! :(
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#38 Lord Beef Jerky 14 år siden

#37 Ja, det har jeg forstået på det hele. Yates for mig bragte en unik stemning til universet, og hans to film fokuserer i langt højere grad på karakteren Harry Potter end fjollede magiske hændelser som vi så i mange af de tidligere film. Indtil hans to film var HP blot en anonym lille dreng uden personlighed, hvor han pludselig har fået en definition i de sidste to film. Specielt den seneste overraskede mig meget positivt. Nu har jeg ikke læst bøgerne (og kommer nok aldrig til det), men jeg har efterhånden fundet ud af, at dem der ikke brød sig om den seneste film, generelt er dem der har læst bøgerne. Om den er tro mod bogen er dog for mig fuldstændig ligegyldig, den fungerer på sine egne præmisser.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#39 Riqon 14 år siden

Lord Beef Jerky (38) skrev:
Nu har jeg ikke læst bøgerne (og kommer nok aldrig til det), men jeg har efterhånden fundet ud af, at dem der ikke brød sig om den seneste film, generelt er dem der har læst bøgerne.


Jeg fornemmede, det var lige omvendt her på filmz (skal ikke kunne sige, hvordan det var i andre sammenhæng). Johan anmeldte DVD-udgivelsen og skrev bl.a.:

http://filmz.dk/film/harry-potter-og-halvblodsprinsen/dvd skrev:
Seriens indtil videre seks film har drænet mig for al lyst til at gå i krig med J.K. Rowlings succesrige romaner, så jeg kan naturligvis kun udtale mig om filmatiseringerne. Men på den konto er vi med seriens sjette kapitel, "Harry Potter og halvblodsprinsen", nu nået til et punkt, hvor føljetonens uskyldige charme er fuldstændig forduftet.


Så vidt jeg husker diskussionerne, vi har haft på forummet, så var de da også præget af, at, at mange af os, der kendte bogen, havde lyst til at forsvare filmen (fordi den så effektivt visualiserede en god bog), mens mange af dem, der ikke kendte forlægget, ikke mente, at den fungerede som film. Og det måtte jeg da også ende med at give dem ret i efter nøje overvejelser: Filmens pace er og bliver ret elendig.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#40 filmz-Claudius 14 år siden

#38

En ret stor del af min kritik af især "Order of the Phoenix" er, at bogen i særdeles høj grad afspejler, hvordan Harry Potter vokser fra dreng til ung mand, og det lykkes det slet ikke for Yates på nogen måde at yde retfærdighed i filmen. Jeg kan så fornemme, at lidt af det skinner igennem, men der var uendeligt meget mere i bogen.

Den anden ting er, at plottet ikke hænger sammen i filmen, og det er i mine øjne en forbrydelse, når jeg opfatter bogen som den uden samligning bedste i serien. Det er f.eks. i "Order of the Phoenix", at Rowling forklarer, hvordan hele plottet hænger sammen. Alle brikker undtagen Voldemorts kræfter faldt på plads i netop den bog, men det blev bare klippet ud af filmen. Hvorfor Harry er den udvalgte, og hvorfor hans forældre blev dræbt, er jo åbenbart ikke vigtigt...

Bevares, det ER nødvendigt at skære nu og da. Jeg forlanger ikke alle kommaer skal med. Der er flere scener fra bogen, jeg for alvor savner, men som helt klart kunne fjernes, selv om jeg ville se dem. Men det skal hænge sammen på film. Bemærk hvordan Hagrid f.eks. forsvinder ud af filmen helt uden forklaring, så vi reelt ingen idé har om, hvor farlig Grawp er sidst i filmen. Den slags fungerer kun i nr. 5, hvis man så den med en undskyldende instilling om, at det jo bare var en børnefilm. Det var bogen så netop ikke. Når så den sidste bog bliver til to film, mens den længste bog bliver til den korteste af filmene, så føjer man spot til skade. Det vil jeg aldrig tilgive Yates!

Nr. 6 er også slem. Jeg havde dog ventet, at Yates ikke kunne ødelægge den, fordi plottet i bogen i forvejen var så tyndt, at bogen for mig var "Hogwarts 90210". Og alligevel tager Yates alle de kedeligste scener med og gør genrelt alt, hvad han kan, for at nedtone de store følelser i de scener, hvor der skal spilles på de helt store tangenter. Suk... Det er helt grotesk, at "Half-Blood Prince" er længere end "Order of the Phoenix".
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html

Skriv ny kommentar: