IMPAwards kan fremvise den nye plakat til Sonys filmatisering af “Ghost Rider”, der har Nicolas Cage i titelrollen som den flammende hævner på to hjul.
“Ghost Rider” er historien om bikeren med det meget passende navn Johnny Blaze, som sælger sin sjæl til djævlen Mephistopheles for at redde sin døende far. Blaze må nu påtage sig den helvedes krævende rolle som den sagnomspundne ildsjæl og hævner Ghost Rider, for at gå op imod Blackheart, Mephistopheles’ tronragende og endnu ondere søn.
Filmen er skrevet og instrueret af Mark Steven Johnson (“DareDevil”) og har desuden Wes Bentley, Eva Mendes, Matt Long og Sam Elliott på rollelisten.
En ny trailer til filmen vil desuden gå online i løbet af ugen.
#1 rockysds 18 år siden