Warner Bros. har lanceret en ny internet-trailer til “Harry Potter og halvblodsprinsen”, der viser nye klip fra filmen. Traileren kan ses her.

Den ondsindede Lord Voldemort har strammet sit magtgreb om både den almindelige og troldmandsverdenen. Harry, som frygter, at faren også lurer indenfor Hogwarts mure, bliver rekrutteret af Dumbledore, som vil forberede den unge troldmand på den afgørende kamp, som han ved, nærmer sig med hastige skridt.

Sammen må de forsøge at finde nøglen til at løse hemmeligheden bag Voldemorts forsvar, mens Harry og hans venners sjette år på skolen ydermere kompliceres af amoriner og hormoners rasereren. Der er kærlighed i luften, men tragedier truer i horisonten – og Hogwarts vil muligvis aldrig blive det samme igen.

David Yates står for instruktionen, ligesom han også vil stå bag kameret på de to sidste film i serien.

På rollelisten finder man atter Daniel Radcliffe, Rupert Grint, Emma Watson, Alan Rickman, Maggie Smith og David Thewlis.

“Harry Potter og halvblodsprinsen” får premiere i danske biografer 17. juli.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Nikmi 15 år siden

*Gab* jeg er ked af at indrømme det til mig selv men jeg er sgu vokset fra Harry Potter :( troede aldrig det ville ske! men sådan er livet nu engang
Gravatar

#2 Starbrow 15 år siden

Hvis de nu fik en ordentlig instruktør der har sans for gys og fantasy, kunne det være at det hjalp.

Og John Williams ville være god at havde på holdet igen.
Gravatar

#3 De4_Kia 15 år siden

#1 Hvis man er fan nok, så kan man ikke voske fra Harry Potter.

#2 Har heller ikke meget til tro til David Yates, efter han fuckede Fønixordenen totalt op. Derfor er jeg også kritisk. Jeg må dog sige, at efter alt hvad jeg har set og læst indtil nu, så ser det ud til at filmen bliver rigtig god, og at den følger bogen godt. Jeg vil derfor tro og håbe på, at David Yates har lært af sine fejl fra 5eren, og at vi får et brag af en film

Du skal huske at det ikke kun er John Williams der kan lave musik, og jeg er enlig glad for at han ikke er med på holdet, da jeg synes meget af hans musik minder mig for meget om Star Wars, og ikke længere passer så godt til Harry Potter-universet.

Jeg har snakket med mange forskellige fans på et internationalt forum. Det vil sige med fans over hele verden. Rigtig mange fans har lige som jeg være kritisk overfor David Yates som instruktør. Men efter at de har set trailers, klip, interviews osv. Så har de faktisk fået en del mere positive forventninger, ligesom jeg selv.

Jeg håber bare at vores forventninger holder, og at vi ikke endnu en gang skal skuffes med en fiasko. Men at dømme ud fra traileren, så får vi en fantastisk film.

Ang. traileren, så kan det på Azkaban.dk læses, at de ligger inde med den danske udgave. Det vil sige traileren med danske undertekster.

Interesseret kan læse og download den her: http://azkaban.dk/index.php?option=com_content&...
Gravatar

#4 tiany 15 år siden

Jeg er lidt mere spændt efter at have set denne trailer. Skal ærgeligt indrømme at halvblodsprinsen ikke lige er min yndlings Harry Potter bog, derfor håber jeg da at der kommer en god film ud af den..
Valar morghulis
Gravatar

#5 database 15 år siden

#3 Er fuldstændig enig med dig.

Men at dømme ud fra traileren, så får vi en fantastisk film.


Jeg syntes da også, at 5'erens trailer var lige så fantastisk, så vi er ikke garantereret en god film, udelukkende pga. traileren. Men er enig med dig i alt andet ;)
Gravatar

#6 filmz-Kadann 15 år siden

Nææh, endnu en omgang copy/paste-omgang med Harry Potter. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: