Optagelserne til action-komedien “R.I.P.D.” med Ryan Reynolds og Jeff Bridges i hovedrollerne er startet, hvorfor de første set-billeder er begyndt at dukke op af de to hovedrolleindehavere samt Kevin Bacon som skurk.
Se set-billederne hos WorstPreviews.
“R.I.P.D.” følger den dedikerede strømer Nick Cruz (Reynolds), der bliver dræbt i tjenesten, og derpå som spøgelse får muligheden for at blive rekrutteret til den specielle afdeling R.I.P.D. (Rest In Peace Department), hvor trofaste, afdøde betjente er på patrulje efter skurkagtige døde, som nægter at fortsætte roligt til det hinsides.
Vor helt indleder nu jagten på den person, der var ansvarlig for hans mord, samtidig med at han må gøre sin pligt med at bekæmpe djævelske væsner. Til at hjælpe sig med dette har han følgeskab af en erfaren ordenshåndhæver (Bridges), som har jagtet de døde siden 1800-tallet.
“R.I.P.D.”, der instrueres af Robert Schwentke (“Red”), rammer biograferne i sommeren 2013.
#1 ollethem 13 år siden
#2 BN 13 år siden
#3 elwood 13 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#4 filmzkim 13 år siden