Det er nu muligt at se en teaser til den kommende dramakomedie “The Last Kiss”, der er en genindspilning af den italienske film “L’ Ultimo bacio”. Filmen instrueres af Tony Goldwyn, efter et manuskript som Paul Haggis har omsat fra Gabriele Muccinos originale udgave.

Filmen handler om en mand, hvis liv vendes op og ned, da hans kæreste fortæller, at hun er gravid. Da han efterhånden må indse sit ansvar, og blive lidt voksen, begynder hans venner at indse, det måske også for dem er på tide at tage ansvar for deres liv.

På rollelisten finder man Zach Braff, Jacinda Barrett, Rachel Bilson, Eric Christian Olsen og Casey Affleck. Teaseren kan ses på skuespilleren Zach Braffs hjemmeside ZachBraff.com, hvor der er et link til den i øverste højre hjørne.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 filmz-Sjovhat 18 år siden

jeg kan godt lide Zach Braff både i serien Scrubs og i filmen Garden State, men nu må de godt nok tage at pakke sammen med de genindspilninger, det er grunden til at amerikanerene kun kan se ud til deres egen landegrænse og ikke ved en skid om resten af verden, hvis de bare tog den originale film ind så kunne det jo være at de kunne lære noget... man ved aldrig

Skriv ny kommentar: