Seann William Scott og Adam Brody skal spille overfor Bruce Willis og Tracy Morgan i den kommende komedie fra Kevin Smith, “A Couple of Dicks”.

Smith har denne gang ikke selv stået for manuskriptet, der i stedet er skrevet af Robb and Mark Cullen, som tidligere bl.a. har skrevet afsnit af tv-serien “Las Vegas”.

“A Couple of Dicks” følger to Los Angeles-betjente, der skal finde et stjålet baseballkort fra 1952. Samtidig må de redde en mexicansk skønhed, som er nøglen til millioner af dollars i hvidvaskede narkopenge.

Seann William Scott skal i filmen spille tyven Shit Bandit – der har fået sit navn pga. de “souvenirs”, han efterlader efter sine indbrud. Brody spiller en tvær betjent, der ikke er begejstret over at skulle samarbejde med Willis’ og Morgans figurer.

Optagelserne til filmen går i gang mandag i New York.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: