Dårligere end politiet tillader

Det engelske begreb cop out betyder på dansk “at svigte” eller “at bakke ud af en aftale”. Derfor er det en enormt passende titel til Kevin Smiths seneste farce, for den må siges at svigte alle dem, der betaler for at se den, mens Smith for længst er bakket ud af en ikke-underskreven aftale med sine fans om at belønne deres trofasthed og entusiasme med gedigen underholdning. Selv har Smith revset sine kritikere for at nedsable “Cop Out”, som også blev et finansielt flop. ”De kan stikke til ‘Cop Out’ alt det, de vil, med deres giftige penne,” sagde Smith, ”men det ændrer ikke ved, at det er en sjov film.” Nej, Kevin, intet, du siger, ændrer ved, at “Cop Out” er noget frygteligt bras.

Filmens originaltitel var “A Couple of Dicks” – hvor det engelske substantiv dicks både kan betyde “detektiv” og “fjols”. Arbejdstitlen refererede til historiens to hovedpersoner, politimændene Paul Hodges og Jimmy Monroe, som netop både er detektiver og fjolser. Faktisk er Paul og Jimmy et par fjolser, som er så nederdrægtige og ubehagelige, at man gennem størstedelen af filmen slet ikke kan døje dem. Deres selvforherligelse vil ingen ende tage, deres inkompetence fører til dødsfald, og deres fjendtlighed over for deres medmennesker er så markant, at mændene til tider næsten fremstår psykopatiske.

Paul, spillet af en evigt hysterisk Tracy Morgan, er så frembrusende og aggressiv, at man bliver stresset af bare at se på ham. Han er praktisk talt aldrig hjemme, og han glemmer sin kærestes store triumf på arbejdspladsen, men alligevel revser han hende for at have fejret sin succes med en flaske champagne uden ham. Sød fyr. Jimmy, spillet af en tydeligt træt Bruce Willis, tilsviner sin datters stedfar, fordi han tilbyder at hjælpe med betalingen af datterens dyre bryllup, og lidt senere er han millimeter fra at stikke en nål i øjet på en uskyldig stikker. Øh… hvad er det egentlig, du vil have os til at grine af, Kevin? Dine helte er så usympatiske, at det bliver praktisk talt umuligt at grine af eller med dem.

Tidligere i sin karriere lavede Smith fyrstelige farcer på stribe såsom “Clerks”, “Chasing Amy” og “Jay and Silent Bob Strike Back”. Alle de film svævede elegant på skillelinjen mellem infantil drengerøvshumor og mere målrettet, karakterdrevet spas, men “Cop Out” er bare plat. Vi får serveret en uendelig strøm af identiske jokes om pik, patter og orangutanger, der dyrker oralsex. Jovist, der er enkelte sjove momenter, såsom da den filmglade Paul citerer “Die Hard”, hvorefter Willis reagerer med et apatisk træk på skuldrene. Mere selvironi af samme skuffe havde klædt filmen. Seann William Scott har desuden en munter birolle som en gakket tyveknægt, men det er sigende, at “Cop Out” næsten kun er sjov, når den “låner” scener og replikker fra andre film.

Historien er skåret over samme læst som utallige film om røvere og politimænd. De to politibetjente bliver tilfældigvis viklet ind i en angiveligt grufuld (men snarere grinagtig) gangsters jagt på et kvindeligt vidne. Det tynde og forglemmelige plot er tydeligvis blot et påskud for Morgan og Willis’ knap så morsomme mundhuggeri, men det er simpelthen ikke sjovt nok til at bære hele filmen. Der er lige så megen fremdrift i de påklistrede actionsekvenser som i et punkteret bildæk, og jeg skulle lige til at revse soundtracket for at være en ussel kopi af Harold Faltermeyers ikoniske score til “Frækkere end politiet tillader”, indtil jeg indså, at Faltermeyer også står bag musikken til “Cop Out”. Højt at flyve…

Video

Præsenteret i 1080p/VC-1 2.35:1. Filmens dagsscener ser som regel virkelig godt ud. Detaljerigdommen er stor, billedet er sædvanligvis skarpt, og de generelt kølige og naturtro farver gengives fint. Edge-enhancement og utilsigtet støj forekommer meget sjældent, men nattescenerne fremstår ofte en smule uskarpe, og mild udtværing forekommer en sjælden gang imellem.

Audio

Ligesom transferet er diskens DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor udmærket, men intet særligt. Morgan skråler for det meste sine replikker, så indimellem er det umuligt at forstå, hvad han siger (tak Gud for undertekster!), men derudover er replikkerne altid lette at tyde, og de har en god rumklang. Der er ingen nævneværdige panoreringer, og baghøjtalerne er ikke særlig aktive, men subwooferen giver både musikken og lydeffekterne ekstra slagkraft. Den auditive atmosfære er tilforladelig, men et lidt mere levende lydbillede havde været velkomment.

Ekstramateriale

Man kan se “Cop Out” i en “Maximum Movie Mode”-udgave. Det betyder, at Kevin Smith dukker op under filmen og bruger næsten tre timer på at gennemgå sit makværk. Han pauser filmen flere gange undervejs og diskuterer de forskellige scener, han viser fraklip, slettede scener, storyboards, interviews og meget mere. Smith er måske ikke længere en særlig god filmmager, men han er stadigvæk en vildt underholdende og entusiastisk fortæller, og næsten alle hans mange anekdoter er forbavsende morsomme – og, ja, han benytter også lejligheden til at tilsvine sine kritikere. Fans vil formentlig elske denne ekstremt grundige gennemgang af filmens tilblivelse, som kun befinder sig på Blu-ray-udgivelsen af filmen. Hvor er det dog synd, at “Cop Out” ikke er en bedre film… En digital kopi af filmen medfølger også.