Walt Disney Pictures er i fuld gang med at udvikle filmprojektet “The Secret of the Magic Gourd”, som er den første Disney-film, der er lavet specielt til børn i Kina.

Filmen bygger over en kinesisk børnebog af samme navn, der blev udgivet i 1958 af forfatteren Zhang Tianyi. Historien følger en lille dreng, som finder en magisk græskarflaske, som kan gøre alt, hvad han ønsker. Det går dog langsomt op for ham, at den magiske græskarflaske er blevet hans byrde og han beslutter sig for at skille sig af med den – hvilket viser sig at være lettere sagt end gjort.

Filmen er lavet i samarbejde med det statsejede selskab China Film Group og det Hong Kong-baserede effektselskab Centro Digital Pictures Ltd. (“Curse of the Golden Flowers”, “Kung Fu Hustle”, “Kill Bill”), som også står for CGI-arbejdet på filmen.

Den første teaser-trailer til projektet kan ses online hos den kinesiske hjemmeside Sina.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 filmz-jj-68 17 år siden

ser da nice ud...
fantastisk musik :P
Gravatar

#2 filmz-svenning 17 år siden

Stenet at ud af en 2.30 minutters lang trailer går det første minut med disney logo mm...
Gravatar

#3 filmz-t89 17 år siden

Hold kæft den film lyder elendig, den kan kineserne sgu godt holde for sig selv.

Skriv ny kommentar: