Skuespilleren Johnny Depp fandt inspiration til sin rolle, Mort Rainey, i thrilleren “Secret Window” fra den tilbagetrukne Beach Boy, Brian Wilson.

I filmen tilbringer forfatteren Rainey det meste af sin tid i sin isolerede hytte i det nordlige New York kun iført en gammel badekåbe.

Depp, som baserede sin karakter Jack Sparrow i “Pirates of the Caribbean” på Keith Richards, følte at hans karakter i “Secret Window” mindede ham om Wilson, som efter sigende i otte år kun var iført en badekåbe og tilbragte næsten al sin tid i soveværelset.

Skuespilleren siger: ”Han gjorde det at tage sig en lur og spise en sandwich til interessante aktiviteter, og jeg kender ikke andre der kunne gøre det.”

Instruktøren David Koepp fortæller desuden, at han ikke er sikker på at hans psykologiske thriller vil kunne fungere uden Depps engagement til skuespillet.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 filmz-peter p. 20 år siden

Indeholder massive spoilers [indsat af red.]

Stephen King er altid ekstra god, når han skildrer de mulige mareridt, som truer et skrivende menneske. Værst af dem alle er frygten for at gå i stå. Det kan undre, at gysermesteren fremstiller netop dette motiv så livagtigt. Kings egen værkliste vokser støt og har passeret 50 bogudgivelser, de fleste af dem i murstensformat. Angsten for at tørre ud må dog ligge ham meget på sinde. Fra The Shining (1977) via Misery (1987) til Bag of Bones (1998) har den udgjort et bærende spor i forfatterskabet.

Kortromanen »Secret Window, Secret Garden« stammer fra samlingen Four Past Midnight (1990), der primært læses for horrorstykket om »Langolinerne«. Teksten har alle det selvoplevede mareridts kvaliteter, men står i skygge af romanen The Dark Half (1989, da. Mørkets halvdel), som den både varierer og supplerer. Begge steder befinder vi os i hovedet på en gyserforfatter, der lever meget intimt med sit stof og har svært ved at skelne mellem verden og skriften. Øvelsen består i at isolere de øjeblikke, hvor sprækkerne første gang kommer til syne.

Det sker cirka midtvejs i Secret Window. Der har dog været forvarsler om, hvor hedt det går til i underbevidstheden hos den kriseramte forfatter Mort Rainey (Johnny Depp), som har isoleret sig i sommerhuset i Maine, mens hans ekskone (Maria Bello) og dennes nye kæreste gør sig det komfortabelt hjemme i byen. Som en krølle på værket spilles Amys fyr af Timothy Hutton, der havde dobbeltrollen Thad Beaumont/George Stark i George A. Romeros filmatisering af The Dark Half (1993). I Secret Window er spaltningen ført helt igennem. Det er sværere at se forskel på virkeligheden og besættelsens gestalter.

Mort Rainey greb konen og elskeren in flagranti. Seks måneder senere har han indrettet sig på sofaen. En sjælden gang tøffer han op på hemsen og betragter skærmen med teksten, som han er i gang med. Det går dog den forkerte vej. Teksten bliver stadig kortere, og endelig står der slet ingenting. Han spiser peanut butter på Wonder Bread og klæder sig helst i en nusset slåbrok. Det tegner bestemt ikke godt. Dog møder Mort Rainey sin skæbne med en sarkastisk grimasse, der både er stoisk og mildt underholdt. Lad os se hvor langt vi skal ned, før vi rammer bunden.

Dér er vi måske allerede. Ud af det blå står en vis John Shooter i døren og hævder, at Mort stjal hans historie, da han skrev novellen »Secret Window«. Den fremmede lægger et æseløret manuskript som bevis. Mort er kun tilsyneladende uberørt, for faktisk har der været et aldrig nærmere uddybet fortilfælde, noget med en idé som han lånte. Dengang tilbragte Mort alt for megen tid i selskab med Jack Daniels (whiskymærket). Der er adskilligt som fortoner sig. Han lovede Amy, at han aldrig ville gøre det mere. Nu er han ærlig talt ikke sikker på, om han muligvis har gjort det igen.

Siden Brian De Palma i 1976 filmatiserede Carrie (1974) har fulde fire snese film og tv-produktioner baseret sig på mesterens tilsyneladende uudtømmelige reservoir af ideer. David Koepps bud hører til i den bedre ende af feltet, som mildest talt er uegalt. Kings egen instruktørdebut, Maximum Overdrive (1986), var blandt bundskraberne. Secret Window er dog ikke helt på højde med de bedste, dvs. Stanley Kubricks The Shining (1980), Rob Reiners Stand By Me (1986) og Misery (1990), samt Taylor Hackfords oversete Dolores Claiborne (1995).

John Shooter (John Turturro) er næsten for mørk til at være helt sand. En karikeret bondeknold, snu og lav, amish eller måske puritaner, som truer Mort med det værste, dræber hunden, brænder huset, inficerer hele hans virkelighed, så det bliver nødvendigt at træffe ekstreme modforanstaltninger. Han siger hele tiden Pilgrim til Mort, som til gengæld siger Pilgrim til detektiven (Charles S. Dutton), der har bistået ham flere gange.

Den onde atmosfære eskalerer. Det er meget effektivt bygget op, og fordi Johnny Depp fremstiller forfatteren helt solidarisk, med mange vindende manierismer, er man som tilskuer mest på hans side. Her skal ikke røbes mere, men der er spænding til stregen, for Secret Window hører til i den beherskede, psykologiske ende af Kings forfatterskab. Her er hverken monstre, spøgelser eller hvid magi som i The Shawshank Redemption (1994), The Green Mile (1999) og Hearts in Atlantis (2001). Dramaet findes i mennesket selv.
Gravatar

#12 filmz-vassago 20 år siden

#11: interessant indlæg, men havde folk ikke set filmen ville mange overraskelser være ødelagt - husk spoiler warning :) Har lige indsat en lille advarsel.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#13 Yoda 20 år siden

#11 Hvis man ikke selv kan skrive, så skal man lade være!
Det er grimt at kopiere artikler, og "din" er skrevet af Bo Green Jensen i sidste nummer af Weekendavisen!

Kopieret ned til mindste komma!
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."

Skriv ny kommentar: