Paramount Pictures har frigivet seks nye billeder fra den ventede “Star Trek”-film, der er instrueret af J. J. Abrams og udforsker historien bag handlingen i den oprindelige serie. Billederne, der viser besætningen og filmens skurk Nero (Eric Bana), er samlet online hos WorstPreviews.
Chris Pine ses i rollen som den unge Kirk, mens John Cho spiller Sulu, og Zachary Quinto portrætterer Spock. Filmen har desuden Simon Pegg som Scotty, Karl Urban som McCoy, Zoe Saldana som Uhura samt Anton Yelchin i rollen som Chekov.
Der er stadig meget hemmelighedskræmmeri vedrørende filmens egentlige handling, men fans får mulighed for modigt at drage ud, hvor intet menneske før har været, når filmen indtager biograferne til maj.
Der vil dog snart blive mulighed for at få et længere smugkig på den kommende “Star Trek”, da TrekMovie.com kan rapportere, at den ventede nye biograftrailer til filmen vil udkomme i næste måned.
#11 filmz-TheNthDoctor 16 år siden