“Fast”-serien kører på til det sidste. Den nyeste trailer giver os et glimt af nye karakterer, som kommer til at udfordre Dom Toretto og hans familie i franchisens tiende kapitel.

Det stjernespækkede action-ensemble tilføjer flere nye ansigter, når “Fast X” ruller henover skærmene den 18. maj. De to største er uden tvivl “Ms. Marvel”-superhelten Brie Larson og “Aquaman”-stjernen Jason Momoa.

Larson spiller Tess, en uregerlig agent der arbejder for Mr. Nobody og allierer sig med Doms hold, men det er særligt Momoas karakter, står i spotlightet i filmens nyeste trailer. Mød Dante, sønnen af den brasilianske narkoboss Hernan Reyes, som den fartglade familien gjorde det af med i 5’eren. Han er ude efter hævn, og han har haft sit sigtekorn på Dom i 12 år, mens han har lagt eksplosive planer.

Med undtagelse af Dwayne Johnson er hele “Fast”-familien endnu engang samlet, og det betyder, at vi kommer til at se Michelle Rodriguez, Nathalie Emmanuel, Jason Statham, John Cena, Ludacris, Tyrese Gibson og Jordana Brewster tilbage i deres respektive roller. Og der er – hvis rygterne taler sandt – også endnu en gammel kending på vej tilbage.

Læs også: “Rygtemøllen: Gal Gadot spiller med i ‘Fast X'”

Kort inden trailerens udgivelse fik Empire adgang til eksklusive billeder fra den kommende film. Det ene er af Dante i fuld fart, mens de to andre er af hhv. Tess og Dom. Du kan se billederne i bunden af artiklen.

“Fast”-serien har løbende introduceret nye skurke, som ender med at forsone sig med vores helte og tage fælles del i Vin Diesel og co.’s fremtidige færd. Om det samme sker med Jason Momoas karakter, finder vi ud af ved lancering.

Hvad vi kan forvente, er at Dante ikke bliver den eneste udfordring, “Fast X” byder på. Instruktør Louis Leterrier påpeger, at der ikke er én skurk, men flere på vej – og en af dem er i hvert fald Charlize Therons Cipher, der vender tilbage.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 CaGoDa 1 år siden

de havde glippede muligheden 10 (nullet skullet havde været et bil dæk stående op.)

Skriv ny kommentar: