“Wonder Woman 3” bliver ikke til noget lige foreløbigt, men Gal Gadot har tilsyneladende en anden blockbuster i baghånden.
Gadot gør efter sigende comeback til “Fast & Furious”-franchisen. Ifølge The Directs kilder spiller stjernen nemlig med i den kommende “Fast X”, den første del af de to film, som skal afslutte filmserien, der startede med “The Fast and the Furious” i 2001.
Wonder Woman-skuespilleren fik sit store gennembrud som action- og Hollywood-stjerne i “Fast & Furious”, den fjerde film i franchisen, hvor hun spillede Gisele Yashar. Karakteren optrådte både i 5’eren og 6’eren, hvor hun dog mistede livet i forsøget på at redde Han, som hun dannede par med.
Skulle Gadot virkelig dukke op i “Fast X”, ville det ikke være første gang, at en karakter vender tilbage efter at have været formodet død. Netop Han vendte nemlig tilbage til franchisen i det seneste kapitel efter tilsyneladende at have mistet livet i “Tokyo Drift”.
I skrivende stund er nyheden dog hverken blevet bekræftet af nogle større filmmedier eller Gadot selv, så stjernens casting ryger altså foreløbigt i rygtemøllen og skal derfor tages med et gran salt.
“Fast X” instrueres af Louis Leterrier og har blandt de bekræftede skuespillere både Vin Diesel, Jason Statham, Michelle Rodriguez, John Cena, Jason Momoa og Gadots “Justice League”-kollaga Jason Momoa med ombord.
Filmen får premiere den 18. maj næste år.