Sex i film sælger… ikke

Det har længe været antagelsen, at sex sælger – også når det kom til sex i film, men dette er måske ikke helt korrekt, hvis man skal tro en ny undersøgelse.

Undersøgelsen har kigget på over 900 film fra perioden 2001-2005 og sammenlignet antallet af nøgen- og sexscener med filmens generelle modtagelse blandt publikum og kritikere samt filmens boxoffice.

”Sex solgte ikke, hverken i USA eller internationalt… med andre ord, selv blandt R-ratede film er mindre eksplicit sex bedre,” udtaler Dean Keith Simonton, som er en af forfatterne bag undersøgelsen.

Craig Detweiler fra Pepperdine University mener, at undersøgelsens resultater reflekterer den moderne kultur, hvor intet længere er chokerende: ”Man kan se det i Britney Spears’ kys med Madonna og Janet Jacksons Super Bowl-stunt. Ting, der var meget kontroversielle blandt nogle, bliver betragtet med ligegyldighed i den næste generation.”

Ifølge Detweiler indebærer den nye form for ungdomsoprør ikke som tidligere fri sex og nøgenhed, men derimod en modstand mod stoffer, tilfældig sex og skilsmisser, hvilket kan forklare, hvorfor film som dem i “Twilight”-serien er så populære blandt de unge.

Læs også: Sex på lærredet – Kontroversielle scener.



Vis kommentarer (37)
Gravatar

#31 MystiskeMox 14 år siden

Jeg mener bestemt sex sælger. Den eneste måde at lave undersøgelsen korrekt på er i princippet at måle de to samme film med sex-scener og uden ellers giver det ikke et korrekt billede. Jeg tror til dels nogle af personerne herinde har ret i at nogle tror at filmen kan sælges på sexscenerne og så glemmer at filmen i sig selv også skal være god - den går altså ikke - men sexscener er til hver tid et plus, hvis de passer ind i filmen.

Nogle gode sexscener i en trailer kan føre til at jeg ser film som jeg ellers ikke vil have set - dog ikke i biografen, men på DVD eller tv. Den eneste undtagelse jeg kan komme i tanke om er Basic Instict, som jeg så i biografen. Den havde jeg aldrig gået ind og set, hvis ikke det var for den meget omtale omkring Sharon Stone.
Gravatar

#32 ducktorwho 14 år siden

Sexscener er dødkedelige, synes jeg. Jeg gider ikke se dem - behøver ikke andet end et hint om at figurerne nu skal bolle, og så et klip til hvad der sker 'efter' akten. Videre med historien!

Det er så dødkedeligt at se på to mennesker korpulere... Ligesom at se fodbold: en hel del sjovere selv at deltage i.
Gravatar

#33 filmzkim 14 år siden

Jeg kan sgu ikke forstå meningen med sex i film.
Gravatar

#34 MystiskeMox 14 år siden

Med sex mener de nok også nøgenscener. Jeg er faktisk lidt enig i at sexscener ofte er lidt kedelige, men bestemt ikke altid.

Men det er kun et plus når smukke kvinder ses i meget lidt tøj eller helt uden.
Med nogle kvinder så er det et meget stort plus.
Gravatar

#35 mr gaijin 14 år siden

Filmzkim (33) skrev:
Jeg kan sgu ikke forstå meningen med sex i film.


I mange film er der heller ikke så meget mening med det. I andre film, som i "Lust, Caution" for eksempel, er de med som en betydningsfuld del af handlingen og personkarakteristikken. I en film som "Avatar"? Not necessary.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#36 MystiskeMox 14 år siden

I Avatar er der lavet en sexscene, men den blev ikke vist da det så ville sætte ratingen op i USA. Den kommer på dvd'en som ekstra materiale eller måske var det var i extended version.


Mon man må set dyr have sex i film i USA, eller sætter det så også ratingen op?
Her taler vi om opdigtede væsener - men sex er måske sex....

Gravatar

#37 ducktorwho 14 år siden

MystiskeMox (36) skrev:

Mon man må set dyr have sex i film i USA, eller sætter det så også ratingen op?
Her taler vi om opdigtede væsener - men sex er måske sex....



Nu ER det jo USA der er tale om.

Skriv ny kommentar: