Stephen Hillenburg døde mandag af ALS. Han blev 57 år.
Han var skaberen af den animerede kultkarakter, SpongeBob SquarePants – på dansk SvampeBob Firkant.
SvampeBob, der som bekendt bor i en ananas dybt i det blå, blev skabt af Hillenburg i 1999 med debut på Nickelodeon.
Derfra blev det til næsten 250 serie-afsnit om indbyggerne i Bikini Bunden.
I 2004 førte Stephen Hillenburg som forfatter og instruktør SvampeBob fra serie til film, der solgte biografbilletter for 140 millioner dollars.
11 år senere blev det til en sequel med “Svampebob: En rigtig landkrabbe”.
Paramount Animation arbejder aktuelt på en tredje film i rækken med titlen “The SpongeBob Movie: It’s a Wonderful Sponge” – læs om det her.
💛 We are sad to share the news of the passing of Stephen Hillenburg, the creator of SpongeBob SquarePants. Today, we are observing a moment of silence to honor his life and work. 💛
— Nickelodeon (@Nickelodeon) November 27, 2018