Skuespillerinden Lynn Redgrave, der bl.a. var kendt for sin rolle i “Gods and Monsters”, er død. Hun blev 67 år.

”Vores elskede mor, Lynn Rachel, sov stille ind efter en syv års kamp mod brystkræft,” fortæller børnene Ben, Pema og Annabel. ”Hun levede, elskede og arbejdede hårdere end tidligere. De uendeligt mange minder, hun skabte som en mor, bedstemor, forfatter, skuespiller og ven, vil være med os resten af vores liv. Hele vores familie ønsker at være alene i denne svære tid.”

Redgrave var del af den kendte Redgrave-skuespillerfamilie – hun var datter af Michael Redgrave, søster til Vanessa Redgrave og tante til Joely Richardson og den nyligt afdøde Natasha Richardson.

Hun fik sin berømmelse i 1966 i filmen “Georgy Girl”, en komedie om en glad kvinde i et aktivt London. Rollen indbragte hende en Oscar-nominering, og hun blev igen nomineret 30 år senere for filmen “Gods and Monsters”, hvor hun spillede instruktøren James Whales husholderske.

Gennem årtierne kunne man se Redgrave i et utal af film og tv-serier, herunder i gæsteroller i “Ugly Betty” og “Law & Order: Criminal Intent.”

Begravelsen finder sted senere i denne uge.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Lars.dk 14 år siden

R.I.P Rap og Rup.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#2 KeepEvolving86 14 år siden

:( R.I.P Lynn Redgrave
Gravatar

#3 BN 14 år siden

Meget, meget trist.

Jeg husker hende bedst fra hendes rolle som Charlotte Buckland Seccombe i western-tv-serien 'Centennial'.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#4 Nicki52 14 år siden

R.I.P
Har kun set hende i gæsterollen i Ugly Betty. Hun spillede rigtig godt.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: