Segas lynnhurtige pindsvin tager endnu en runde!
“Sonic the Hedgehog” endte som en overraskende økonomisk succes, da filmen fik premiere tilbage i 2020. Med en indtjening på knap 320 mio. dollars, blev filmen én af de bedst indtjenende i 2020, og det medførte selvfølgelig en 2’er.
Du kan se traileren til “Sonic the Hedgehog 2” lige her.
Nu har vi så allerede fået annonceret en tredje film i franchisen – hele halvanden måned før 2’erens premiere den 31. marts. Det rapporterer Deadline.
Men vent, der er såmænd mere endnu! Som om det ikke var nok med endnu en film, så får franchisen også sin allerførste live action serie. Her er det det røde myrepindsvin, Knuckles, der skal lede an. Karakteren er en favorit blandt fans af videospillene og introduceres inden længe i “Sonic the Hedgehog 2”, hvor han spilles af Idris Elba. Serien forventes at få premiere på Paramount+ i løbet af 2023.
“Sonic the Hedgehog 2” har endnu engang Ben Schwartz tilbage som stemmen bag Sonic, mens Jim Carrey gentager sin rolle som Dr. Robotnik, aka Dr. Eggman. Sonics bedste ven, Tom, spilles igen af James Marsden. Colleen O’Shaughnessey vender tilbage til rollen som Miles “Tails” Prower – en karakter hun har lagt stemme til siden 2014.
Selvom både 1’eren og 2’eren er blevet instrueret af Jeff Fowler og skrevet af Pat Casey og Josh Miller, er det ikke officielt, hvem der står får “Sonic the Hedgehog 3”.
#1 sraw rats 2 år siden