Sony rykker nu fremad med deres tredje animerede spillefilm, monsterkomedien “Hotel Transylvania”, der skal laves af deres fire-år gamle CGI-studie, Sony Pictures Animation, der endnu ikke har haft premiere på deres første animationsprojekt “Open Season”.
Filmen handler om en gruppe af klassiske monstre, deriblandt Varulven, Dracula, Mumien og Frankensteins monster, som gemmer sig på et hotel i Transylvaniens udkant, eftersom nutidens moderne teknologi har gjort dem overflødige.
Anthony Stacchi og David Feiss, der står bag “Open Season”, skal også stå for instruktionen på “Hotel Transylvania”. Manuskriptet skrives af Don Rhymer, som også arbejdede på deres pingvinfilm “Surf’s Up”.
“Hotel Transylvania” er indtil videre sat til at få premiere til efteråret i 2009.
#1 bobber 18 år siden
Such a lovely place, such a lovely face
Plenty of room at the Hotel Transylvania
Any time of year (any time of year) you can find it here
#2 jesper p. 18 år siden
Jeg vil da ikke håbe, at Sony hopper med på Disney og Dreamworks, der gang på gang hugger fra hinanden... eller; i hvert fald et par gange.
#3 filmz-maxhh 18 år siden
Synes mere det lyder som noget Dennis Jurgensen underholdt mig med da jeg var mindre... ;o)
"eftersom nutidens moderne teknologi har gjort dem overflødige."
Den del forstår jeg ikke helt... hvordan bliver monstre overflødiggjort...? Har de et job, som computere og robotter har overtaget...?
Mvh
MaxHH
#4 Captain Vallo 18 år siden
Ja, det er jo almen viden, at Hollywood før i tiden brugte rigtige monstre i skrækfilm. Det var både billigere end special effects og en hel del mere realistisk. Både Dracula, Wolfman og Frankensteins uhyre var skam "the real deal".
Nu om dage skal alt jo desværre laves på computer, og der er derfor ikke længere brug for de rigtige lykantroper og blodsugere. Måske er det netop derfor, at man i Mellemeuropa igennem det sidste årti har registreret en omfattende stigning i varulveangreb og natlig aktivitet på kirkegårdene.
Filmen, Hotel Transylvania, er et forsøg fra regeringens side på at dysse hele sagen ned, og lade os tro, at det hele "bare er en film".
Tag mit råd, Maxhh ... Det er gratis:
Lad være med at rejse rundt i Europa med rygsæk.
Bliv på stien.
Hold dig fra heden.
Og pas på månen!
then why is my arse
the perfect height for kicking?
#5 filmz-bitbandit 18 år siden
Mon ikke Dennis Jürgensen skulle se nærmere på den, og se om Sony ikke har planket lidt af han materiale?!
#6 filmz-maxhh 18 år siden
det er modtaget, mester... ;o)
Mvh
MaxHH