Eddie Brock og hans udenjordiske partner, Venom, er ikke færdige med hinanden endnu.

Det endnu Spider-Man-løse Sony’s Spider-Man Universe (SSU) nyder godt af Marvels sorte symbiote, der indtil videre har stået for to succesfulde og underholdende blockbusters. “Venom”-franchisen er uden tvivl vigtig for SSU-økonomien – især oven på den ikke-så-overbevisende “Morbius”-præstation i biograferne –, og derfor er det heller ikke overraskende, at Sony nu har annonceret, at en tredje film er på vej i den skurkespisende antihelts franchise. Nyheden kommer som en del af Sonys CinemaCon-panel, rapporterer ScreenRant.

Det seneste “Venom”-eventyr fik undertitlen “Let There Be Carnage”, men vi ved endnu ikke, hvad vi kan kalde den kommende 3’er.

Vi ved heller ikke, hvem der kan sætte sig i instruktørstolen, eller hvem vi kan forvente at se på rollelisten endnu. Dog ville et relativt sikkert bud være franchisens stjerne, Eddie Brock-skuespiller Tom Hardy.

SSU udvikler sig i øjeblikket hastigt med både en “Kraven the Hunter”– og en “Madame Web”-film på vej. Derudover har man også har udnyttet MCU’s multivers til både at bringe karakterer ind i og tage dem ud fra Disneys superhelteunivers.

Læs også: “Russell Crowe slutter sig til Aaron Taylor-Johnson i Sonys Marvel-film ‘Kraven the Hunter'”

Hvornår “Venom 3” får premiere, ved vi endnu ikke.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: