Spider-Man vender tilbage til Marvel Cinematic Universe – Sony Pictures og Marvel Studios forlænger låneaftale.

Det er lidt over en måned siden, at Sony meddelte verden, at Spider-Man forlader MCU. Man kunne ikke blive enige med Disney og Marvel Studios om en forlængelse af låneaftalen. Nu har situationen ændret sig.

Sony og Marvel annoncerer nu, at de sammen producerer “Spider-Man 3”, der får premiere om to år med Tom Holland tilbage i rollen som Peter Parker:

”Jeg er begejstret over, at Spideys rejse fortsætter i MCU, og jeg og alle andre hos Marvel Studios er meget glade over, at vi må fortsætte med at arbejde med det,” siger MCU-chef Kevin Feige ifølge Variety.

Således er Kevin Feige tilbage i producer-rollen på “Spider-Man 3”, der er den ene ud af to film, som er en del af den nye låneaftale.

Spider-Man skal nemlig også medvirke i yderligere én anden MCU-film, ligesom han har gjort det i “Civil War”, “Infinity War” og “Endgame”.

Sony og Marvel var længe uenige om de nye vilkår for en aftale, hvilket i første omgang førte til et sammenbrud i forhandlingerne.

Marvel ønskede en større del af omsætningen, imens Sony ville holde fast i den gamle aftale, hvor Sony betalte hele produktion samt 5 procent af billetsalget.

Nu forlyder det, at Marvel har sikret sig 25 procent af overskuddet med den nye aftale, der blev underskrevet torsdag aften efter forhandlinger imellem Sony-chef Tom Rothman, Marvel-chef Kevin Feige og Walt Disney Studios-chef Alan Horn.

“Spider-Man 3” får premiere d. 16. juli i 2021.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 kblood 5 år siden

Ville nu også være underligt at næste film pludselig ville være helt uden MCU når de første nu var så tæt forbundet med MCU. Det kunne måske fungere, men ville virke akavet syntes jeg.

Jeg har ikke fået set Far From Home endnu. Synes generelt ikke Spiderman er den karakter der har min største interesse... så skulle det lige være hvis de får Venom med hvor det fungere og er en brutal form for Venom. Men det kræver nok en R rating, fordi selv uden blod og sådan, så ville det kræve at han var så voldsom at det nok ville kræve en R rating pga.... brutale mord bare fordi de er brutale selvom de ikke er makabre i det man ser.

Skriv ny kommentar: