Sony Pictures har lagt planer om at genindspille Bernard Roses gyserfilm “Candyman”, om den mystiske, klobevæbnede morder, der blev personificeret af Tony Todd.
“Candyman” fra 1992 bygger over Clive Barkers novelle “The Forbidden” og omhandler en vandrehistorie om den frygtede Candyman, der kan hidkaldes ved at kigge ind i et spejl og fremsige hans navn fem gange – på bekostning af hidkalderens liv. På originalens rolleliste finder man desuden Virginia Madsen, Xander Berkeley og Kasi Lemmons.
Den nye udgave af gyseren har på nuværende tidspunkt hverken manuskriptforfatter eller instruktør tilknyttet, men angiveligt skulle en af idéerne til den nye version være at gøre den berømte titelfigur hvid.
Originalfilmen fik i 1995 fortsættelsen “Candyman: Farewell to the Flesh”, mens den tredje film fra 1999, “Candyman: Day of the Dead”, udkom direkte til hjemmebiografen.
#1 MakeItMonkey 17 år siden
#2 dolphinfriendly 17 år siden
#3 dolphinfriendly 17 år siden
#4 jesperhp 17 år siden
#5 Takfornu 17 år siden
#6 mr gaijin 17 år siden
#7 Bohemian 17 år siden
#8 HonoDelLoce 17 år siden
#9 kill the bills 17 år siden
#10 PredatorX 17 år siden
Mine racistiske udtalelser er iøvrigt en joke.