16 år efter lanceringen af “Batman: The Animated Series” er den første af en række soundtracks fra serien nu snart på gaden.
Tilbage i 1992 åbnede “Batman: The Animated Series” hver uge til tonerne af Danny Elfmans tema fra “Batman”, og derfra tog nu afdøde Shirley Walker over. Walker havde hovedansvaret for musikken i alle de år, hvor serien kørte over skærmen og komponerede selv adskillige af seriens afsnit. Den første udgivelse vil derfor være præget af hendes kompositioner.
Udgivelsen vil også indeholde musik fra to af Walkers lærlinge, Michael McCuistion og Lolita Ritmanis, og desuden vil både Elfmans tema og Walkers eget tema til serien – som blev vraget som titelmelodi til fordel for Elfmans, men som til gengæld spillede en stor rolle i selve underlægningsmusikken til afsnittene – vil være at finde på soundtracket.
“Batman: The Animated Series” er en 2-disc Special Edition begrænset til 3.000 eksemplarer og vil kunne bestilles fra 2. december.
#21 filmz-TheNthDoctor 16 år siden
Hvordan kan en TV-serie "åbne" noget som helst?
Den havde premiere.
#22 Michael Andersen 16 år siden
Hele linjen i nyheden refererer ikke til premieren, men det at serien hver uge åbnede (som i begyndte) med musikken fra "Batman".
#23 filmz-TheNthDoctor 16 år siden
Men tv-serier åbner heller ikke hver uge. Et program begynder eller starter - det "åbner" ikke. Det gi'r ingen mening... Det er noget Amerikanerne kalder det, men det lyder bare åndssvagt på dansk - det gør det meste danskgørelse af engelske ord, efter min mening.
Den skal i øvrigt bestilles hjem, når den udkommer - har lige fået hele den komplette serie på DVD, og den boks mangler et sidestykke *GGG*
Er det i usa den udkommer, eller i europa? den er ikke lagt op til forudbestilling hos Amazon .com eller .co.uk... =(
#24 Michael Andersen 16 år siden
Du har stadig ikke hele sætningen med. "Alvin and the Chipmunks åbner på lørdag" eller "TV-serien åbner igen på lørdag" vil være den amerikanske version du nævner.
Det her er "åbner med/til", hvor åbner bare er et andet ord for begynder.
"Quantum of Solace" åbner med et brag af en biljagt.
"Joker's Favor" åbner til tonerne af Elfmans musik.
2009 åbner også med et brag.
Osv.
-
Der sælges kun 3000 eks. på verdensbasis og de skal nok rykke i et fint tempo, så det er ikke noget amazon kommer til at have i sortiment. Det er amerikanske http://www.lalalandrecords.com/ som udgiver den og det er også der jeg køber den. Flere af netbutikkerne, som kun handler med filmmusik, vil også få dem men der er som nævnt ikke noget link før på tirsdag.
#25 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#26 Michael Andersen 16 år siden
#27 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#28 Michael Andersen 16 år siden
Hos Screenarchives.com er det nu muligt at bestille den, men hvis man vil satse på at være mellem de 100 første, som får cd'en signeret af Walkers lærlinge, så er det med at sidde klar på Lalalandrecords.com her kl 21 :) Det er en god ide at gøre ens shipping informationer klar, for det kommer til at gå stærkt ;)
#29 elwood 16 år siden
er det kun via. Paypal eller ?
Skal man sidde og regne cd pris ud eller.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#30 Michael Andersen 16 år siden