Bombetrusler og svære beslutninger, er hvad seerne verden over gerne vil se lige nu, hvis man skal vurdere det ud fra streamingtallene.
Netflix har det med at hive film op fra hele verden og gøre dem til alles nye besættelse. Nogle gange sniger de sig ind.
Denne gang går turen til Taiwan – og det foregår i hurtige tog med en bombe ombord, i den nervepirrende actionfilm 96 Minutes.
Og ifølge de seneste tal fra Flixpatrol, ser det ud til at at verden har taget godt imod, hvad der ser ud til at være en succesfuld kombination af al det bedste fra action-filmgenren
Filmen lå allerede klar i Taiwan tilbage i 2025, men det var først, da Netflix slap den løs globalt, at det gik stærkt. På få dage er 96 Minutes røget direkte ind i top 10-listen over ikke-engelsksprogede film – og endda helt op som nummer fire. Over tre millioner mennesker trykkede play i løbet af den første uge, og så var snebolden ligesom i gang.
Det giver egentlig meget god mening. Publikum elsker thrillere, der ikke spilder tiden.
To tog. Ét valg. Masser af panik
Historien er ret enkel – og netop derfor effektiv. Bombeteknikeren A-Ren sidder på et tog sammen med sin forlovede, sin mor og en masse helt almindelige mennesker, da det hele går galt. Samtidig kapres endnu et tog på en parallel rute.
Bombemanden kender A-Ren. Alt er personligt. Og så kommer ultimatumet: Stopper han bomben på det ene tog, springer det andet. Begge tog er fyldt med passagerer. Uret tæller ned. Ingen smutveje.
96 Minutes leger med det klassiske moralske mareridt: hvem redder du, når du ikke kan redde alle? Det er “trolley problem”-logikken, bare med tog, mennesker og svedige hænder.
Filmen er stram, intens og ret nem at gå til. Det er ikke verdens mest nyskabende togthriller, men den ved præcis, hvad den vil: holde dig fanget, indtil sidste station.
Og hvis man først er hoppet med på vognen, er der egentlig ingen grund til at stå af igen.
96 Minutes kan streames på Netflix verden over – blandt andet herhjemme. Du kan se traileren her:










