Emma Stone trækker sig fra Damien Chazelles “Babylon” – Margot Robbie i spil som afløser.

Hun havde sagt ja til den kvindelige hovedrolle over for Brad Pitt i “Babylon”, der instrueres af Damien Chazelle, som stod bag “La La Land” – også med Emma Stone på rollelisten.

Nu har Emma Stone dog droppet ud af “Babylon” på grund af en fyldt kalender, hvilket har bragt Margot Robbie i spil som afløser.

Men hvad kunne dog få Emma Stone til at droppe en nærmest sikker Oscar-kandidat med Brad Pitt og “La La Land”-instruktøren Chazelle? Det må være vigtigt.

Murphys Multiverse skriver imidlertid, at Stone ingen andre projekter har i kalenderen i det næste år. Med mindre at projektet er tophemmeligt.

Herfra står den på spekulation. Kan der være tale om en rolle i verdens største franchise – MCU – som kan trække Emma Stone væk fra “Babylon”?

Marvel Studios gør i samarbejde med Sony angiveligt klar til den helt store MCU-film i 2021 i form af “Spider-Man 3”. Rygterne svirrer.

Jamie Foxx er bekræftet til at gentage sin rolle fra “The Amazing Spider-Man 2” som skurken Electro, hvilket vil krydse Sonys Spider-Man-universer med MCU – det tyder på en multiverse-fortælling med parallelle virkeligheder.

For også Doc Ock fra Sam Raimis “Spider-Man 2” er rygtet tilbage i den nye “Spider-Man 3”, ligesom også Spider-Man-skuespillerne Andrew Garfield og Tobey Maguire nævnes på vandrørene tilbage i deres udgaver af Peter Parker.

Hvor passer Emma Stones “Babylon”-afbud ind? Jo, Stone spillede Gwen Stacy i de to “The Amazing Spider-Man”-film over for Andrew Garfield. Og netop “Spider-Man 3” kunne være et projekt, der var stort nok til at få Oscar-vinderen til at droppe “Babylon”.

Teorien har blot ét problem: Gwen Stacy døde i “The Amazing Spider-Man 2”, så et comeback i MCU vil kræve en god manuskript-forklaring.

Læs også ‘MCU-stjerne vil ikke afvise vildt rygte om “Spider-Man 3”‘.

“Spider-Man 3” får premiere den 17. december 2021.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 cfhaugboelle 4 år siden

"Teorien har blot ét problem: Gwen Stacy døde i “The Amazing Spider-Man 2”, så et comeback i MCU vil kræve en god manuskript-forklaring."

Vel lige præcis på baggrund af, at der er tale om et multiverse, så kan det jo sagtens være, at Andrew Garfield's Spider-Man finder en måde at få sin Gwen tilbage, fordi der kan finde andre universer, hvor hun stadig er i live.

Lidt ligesom Captain America fik Peggy tilbage i End Game.
Gravatar

#2 GhostCOM97 4 år siden

I Spiderverse findes en alternativ verden hvor Parker dør og Gewn bliver spider-woman (Ghost Spider)...

Gravatar

#3 MartinEH 4 år siden

#2 Skulle lige til at skrive det samme, som også er fint præsenteret i den animerede Spiderverse-film. Kunne være cool... men det virker næsten for voldsomt til en film... sagde dog det samme om Civil War, der fungerede meget godt alligevel ;-)
Gravatar

#4 Nagash 4 år siden

Eller også er hun bare gravid. Det giver også en ret fyldt kalender
Gravatar

#5 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden

Nagash (4) skrev:
Eller også er hun bare gravid. Det giver også en ret fyldt kalender

Haha helt sikkert. Jeg håber så meget det er noget så 'lavpraktisk' som en graviditet der får alle disse spekulanter i gang.
Gravatar

#6 Salt 4 år siden

Det ville da være en kæmpe downgrade.
Gravatar

#7 The_Corrector 4 år siden

#1 Er du ny i Spider-Man universet, eller har du bare aldrig hørt om Spider-verse?

Du kan jo prøve at se her fra 2 min og 20 sek:
Gravatar

#8 Skak2000 4 år siden

#7
Spiderman animated serie 1994

Skriv ny kommentar: