Til trods for, at Tobey Maguire for nyligt kunne melde ud, at han sandsynligvis ikke har lyst til at lave flere “Spider-Man”-film, er det dog langt fra ensbetydende med, at den populære franchise om den murkravlende helt ikke fortsætter sin succes.

Marvel-produceren Avi Arad udtaler: ”Denne historie har været i gang i lang tid, og den vil stadig fortsætte. Der er nogle problemer, som der ikke bliver afsluttet men afrundet, men Peter Parkers historie vil fortsætte. Han er stadig ung. Kærlighedshistorien vil altid være alfa og omega i hans liv. Det er altid om pigen, så nej, den kommende film bliver blot nummer tre.”

Arad kan samtidig bekræfte, at den kommende “Spider-Man 3” vil blive lidt over 2 timer lang, hvilket gør den til den længste film i serien.

Sony Pictures kunne i januar annoncere, at de var i forhandlinger med manuskriptforfatteren bag den første “Spider-Man”, David Koepp, om at skrive “Spider-Man 4”.

For nogle år tilbage, da det var uvist, om Maguire kunne vende tilbage i titelrollen i “Spider-Man 2”, blev Jake Gyllenhaal i stedet sat i forbindelse med rollen, så spørgsmålet er, om Sony vil kontakte ham i Maguires fravær til den nye film.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 filmz-geniez 17 år siden

Jeg så da gerne at de måske tog fat i klon sagaen, men den vil måske blive lidt for kryptisk for folk som ikke har læst spider-man, jeg kunne især godt lide Ben reily (scarlet-spider).

Der er masse af historier/skurke at tage fat på:

Kraven
Rhino
Carnage
Lizard
Vulture
Scorpion
OSV.

Især kunne jeg da sagtens se iden om at bruge spider-man 4 til at hive Carnage (en massemorder udgave af Venom) ind i universet. Så kunne man også se Venom fra hans mere humane side.
Dette kan sagtens klares uden både Toby og Kirsten.
Jeg kunne sagtens se Famke Janssen (Jean Grey X-men) som MJ.

Så bare bliv ved med at lave spider-man så længe at der er en go historie til at holde det oppe. Så kan jeg sagten se at der bliver lavet 6 film i serien. Uden problemer.
Gravatar

#12 Hive 17 år siden

#11

Klon-sagaen? Vil du begrave Spider-Man franchisen?

Og selvom jeg synes Famke Jansen er super hot, så er hun nok lige en tand for gammel til at spille Mary Jane...
Gravatar

#13 filmz-geniez 17 år siden

Som jeg selv kom ind på, at den nok var for kryptisk hvis den skulle gengives helt korekt fra tegneserien, men man kunne jo lave en lite udgave. Historien er jo rigtig go!
Men som nævnt før, der er nok andre skurke historier der vil være mere passende.

Skriv ny kommentar: