“Venom” bliver højst sandsynligt ikke R-rated. Det ville nemlig gøre det svært at have Spider-Man med i Sonys ‘Spider-verse’.

“Venom”-skaberne vil få så meget horror og vold ud af en amerikansk aldersbegrænsning på PG-13, som de kan, men filmen vil højst sandsynligt ikke kun være for voksne med en R-rating, ligesom det var tilfældet med Fox-Marvels “Logan”- og “Deadpool”-film.

Sony mener nemlig, at en PG-13-rating vil give dem mere spillerum, når det kommer til fremtidige film med Spider-Man i Sony-Marvels ‘Spider-verse’, skriver Variety.

En “Spider-Man”-film vil i nærmest alle tilfælde være PG-13-rated, hvorfor det er svært for Sony at gøre “Venom” alt for mørk og voldelig, hvis han skal være en del af samme univers som Spider-Man i fremtiden.

Sony har rettighederne til omkring 900 “Spider-Man”-karakterer, men Spider-Man selv har de lånt ud til Disneys Marvel Studios og deres cinematic universe i fem film – læs mere her.

Eftersom Spider-Man har optrådt i tre MCU-film – “Civil War”, “Homecoming” og “Avengers: Infinity War” – og skal være med i “Avengers 4” og “Spider-Man: Far From Home” næste år, så slutter aftalen der, medmindre de har lavet en ny samarbejdsaftale inden da.

Et rygte fra tidligere i år pegede på, at Tom Hollands MCU-Spider-Man mod forventing skulle være med i “Venom”, hvilket også helt ville udelukke en R-rating – læs mere om rygtet her.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Johnny42 6 år siden

Har hørt dette rygte de seneste dage, så det er ikke overraskende, men dog skuffende. Hvorfor ikke gå efter at lave den bedste film det er muligt i første omgang, frem for at den skal tilpasses en given rating, eller et givent univers. Jeg har godt nok været køling over for denne film længe, jeg har ikke set nogle af trailerne, men jo mere jeg har set ham i still-billeder, jo værre har det set ud. Jeg ved ikke om han ser fantaastisk ud i filmen, men hvis de ikke havde vist ham i deres markedsførringsmateriale, så ville det have solgt filmen bedre for mig.

Nå ja, det bliver så endnu en film, der først bliver set når den dukker op på Netflix engang.

Det ser ud til at man må sætte sin lid til filmene Hellboy og Spawn, der begge er sat til at komme ud i 2019, for at få ægte god R-rated indhold. Ja medmindre de også lige i sidste øjeblik vælger at ændre ratingen. Håber jeg godt nok ikke sker.
Gravatar

#2 Ryder666 6 år siden

What a bunch of pussies.

Så sparer man da en tur i biografen.
Gravatar

#3 HighFlyer15 6 år siden

Så det vi ser i traileren til slut kommer altså ikke til at ske, selvom de allerede har vist at Venom bider ham? Og Ms. Chan står og ser forfærdet ud.
Super lame at andre film skal diktere hvordan andre film skal køre. Venom kunne fint køre R-rating og så skrue ned for hvad man ser i de næste film hvor Spider-Man dukker op.

#4 santy2 6 år siden

[Indlæg er markeret som spam]

Skriv ny kommentar: